RSK 3

den store danske Ion hog led ahorlige brister, t)g man pahegvndte et langt, men i sidste ende ufrugthart revissitmsarheide. Til sieist måtte man gi\ e fortaht, og enkelt-loN giN iiinghlev somfor den made, at lo\ - giver rettede op pa manglerne i Un hogen. Ikke desro mindre indeholder reN'issionsarhejdet fra midten af 1700-tallet nogle fantastiske kilde til at helvse de prohlemer, retsswstemet stod i. (T'ntralmagten ha\ de ikke et sådant ov erhlik, at et revissionsarhejde kunne gennemfores uden at de folk, der sad i forste linie ude i lokalsamfundene, hle\ hort. Underretsdommerne hlev således spurgt til deres arhejdsopga\ er, deres indta:gter og deres syn på Danske Lov. Man får her mulighed for at v urdere de Lid\ algte byfogeders eget syn på retssN’stemet og deres arhejdsopgav er. I'orste del afsluttes således med en grundig gennemgang af deres omfattende arheidsområder, ikke hare somdommere, men sompolitimestre, skiltefor\altere, auktionsforv altere, som magistratsmelemmer, herredsfogeder og så \ idere. .\nden del af afliandlingen indiedes med en redegorelse for det sv n, hyfogederne selv ha\ de på prohlemerne med Danske Lo\. I ler er det belt o\ er\ e)ende grad \ ar procesreglerne i Danske Lon s forste hog, der gaN n anskeligheder. Det forer videre til et af retssystemets belt fundamentale prohlemer, nemlig den akkusatoriske procesform, der hat de n a.*ret den oprindelige form både i den cIn ile og den kriminelle proves. Princippet i den akkusatoriske procesform er jo, at det er parterne, der seK forer sagen. Det git er for så vidt mening i den ciN ile proves - to parter skal nå en on erenskomst indenfor rettens rammer. 1 dette forbniiJliiigsmiiximc er dommerens rolle fnissiv. Det er langt SN ivrere at förstå i straffeprovessen, hvor den akkusatoriske provesform far den konsekNens, at Iin is ingen onskede at anUegge sag mod en forhryder. 69

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=