nelsc på dertc ridspunkt, har \ ist, at en iid\ iklingat en egentlig stand tandt sted, sonner fulgte trcdre. Noget tils\ ärende kan anes hos hytdgederne, op igennein perioden tager tlere og tlere hvtogedsonner juridiske uddannelse. Den juridiske iiddannelse åhnede iinidlertid adgang til en langt hredere enihedst ifte end den teologiske. Protessionaliseringen og uddannelsen at bytdgeder er soin sagt en het\delig del af den o\erordnede tese for undersogelsen, og den prosopogratiske undersogelse indeholder således også en grundig \ tirdering at de åy ud\ algte h\ togeders uddannelsesnnrssige ni\ eau. Der \ ar i samtiden ikke udpr:rget respekt for disse dimskc jurister, hlandt ander generalprokuror I lenrik Stampe stillede sig d\ ht kritisk o\ ertor deres e\ ner. I torhindelse med undersogelsen at deres faglige niveau er der imidlertid hle\'et Itest en del af de hevarede eksamensprotokoller, htor de udx algte hvfogeder er hle\et eksamineret på dansk, og utidersogelsen må konkludere, at pensumkra\ene må anses for at ha\ e \ a:ret ganske her\’delige. k^ksaminanderne skulle som sagt kende dansk og norsk lov, samt de senere tilkomne forordninger, og de sktdle ha\e kendskah til naturrettens hegrehsapparat. Naturretten \ ar jo netop det store rets\ idenskahelige paradigme i tiden, og hekra:tter, at man taktisk ha\ de et \ ist amhitionsnit eau fra lo\gi\ers side \ed indforelsen af dansk eksamen. Dansk eksamen hle\ da også torsr atskatter i 1936, indril da kunne man fortsat opnå emhede \ ed underretterne \ ed dansk eksamen. Jeg har nodt tlere kollegaer, der har kunnet reterere til hedstehedre og oldefa:dre, der \ ar eksamineret som danske lurister, og den danske eksamens le\ etid hekrtutter således til en \ is grad dens le\ ed\'gtighed. Det \ ar netop de såkaldte §io-eksaminander, der kom i emhede i de s)ivllandske kohsta’der, så forordningen \ irkede faktisk, horst i 1798 kom en latinsk uddannet jurist i emhede i en af de ud\ algte kohstivder, og han \ ar den eneste indentor perioden. 65
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=