der doiiinieiide arhejde skulle oxerhides ril en enesre einhedsinand alene-neinlig den stedlige hytdged. I'or Sjirllands \edkoininende fik det soin ki)nsek\'ens, at mere end hah delen af de sjivllandske kobsta:der mistede en sel\sta.'ndig magistrat, og dermed også det tostregede retsswstem i kobsrxderne. o Aret 16S2 \ ar således et atgnrende år. Det er imidlertid x igtigt at forstå, at denne forordning intet har at gore med den egentlige kumulering. Startskudet til denne kom forst i i~^7, liNor stiftamtmanden, der som ot erordnet embedsmand ha\de ops)'n med retsudo- \elsen i kobsta.'derne fik tilladelse til ar stille sammenUvgninger af mindre jurisdiktioner i forslag. 1 reskriptet ble\ der direkte hemist til dommernes okonomiske forhold, altså sporgsmålet om deres \ ederhivftighed: I)f flrste itctirr rr äc så slet afhigte {betalt), at de ibke af deres emheders i}idkomster skal have deres aodtorftige (tiodveudige) udkomst. Dommerembedet var ikke Itengere et bierlnerv, men havde udx iklet sig til at \ a:re en fuldtidsbeska:frigelse. Kumuleringen medforte, at Inor der i slutningen af 1600-tallet \ ar 600 retsbetjente i Danmark, \ ar der i slutningen af noo-tallet 2;^o. 1 den anden ende skitter undersogelsen i uSoi. På det ridspunkt er der ikke hrngere nogen sel\ sta:ndig magistrat i nogle af de ud\ algte kobstirder. De er opslugt af kumuleringer. 15\ fbgederne sad på dette tidspunkt som både borgmestre og bvfogeder i deres respektix e kobsra: der. 63
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=