hle\’ indstiVN'net, og tahte han sagen, kum han ogsa til at hetalo sagsonikostningerne. Det \ a,\sentlige problem\ ar, at underretsdommerne ikke lamgere i slutningen af i6oo-tallet tilhorte det oprindelige k(d'>mandsaristokrati, der jo alene bestred dommerembedet som en bibeska^ftigelse ved siden at deres egentlige kt)bmandserh\erv. De danske kobstarder led en \(ddsom nedgang tra ca. 1640'erne, og danskernes og s\ enskernes krigeriske sameksistens i de tolgende artier, gjorde ikke forholdene bedre. Kobsta.*derne \ ar ganske små - uden nogen \ aesentlig handel eller egenproduktion. Den eneste bv, der ble\’ hjulpet pa \ej at den enet irldige kongemagt, t ar Kobenhat n, der blev taeoriseret på bekostning af de andre kobsta.'der. Det emperiske grundlag Atbandlingens hotedformål bar t teret at undersoge, htordan disse udviklingstrsek bar sat sigspor i retskilderne, og \ £egten er således lagt på imdersogelse at det emperiske materiale, som det kommer til udtrt k i retskilderne. Dertor er et ikke tidligere undersogt materiale gennemgået, hvor retsprotokollerne fra underretterne bar stået i centrum til beskritelse af retsudot elsen. Der er bletet taget udgangspunkt i Sjielland 1682-16^^2, hvor seks kobsta^der er udt algt, Holbark, Kalundborg, Koge, N'aestved, Ska:lskorog \ ordingborg. Startåret 1682 er valgt, fordi der dette år kom en kongelig torordning, der \ edrorte den lokale administration. Den var et fundamentalt brud med tidligere praksis, htor eentralmagten ikke ha\de interfereret betvdeligt i sammensa-’tningen og antallet af de lokale embedsmitnd i de danske kt)bsta.'der. I forordningens §2 blev bestemt, at kobstitder på landsplan skulle bat e magistraten nedlagt, og de administrati\e så\el som 62
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=