iiogct nian også ined et wehersk udrr\’k kan kalde cJiu^aiossciiycbnfT, går ud\ iklingen i 1700-tallet i retning af, at tagnuaid med en sierlig k\’ndiglied o\ ertager retsruinmet. 1 Ivor parterne tidligere selv \ aretog deres sager, lili\ er det mere og mere almindeligt at were repnesenteret \ ed prokuratorer. Professionalisering er således her anvendt i mangel på hedre udtryk, for at beskriie iid\ iklingen iinderretterne og disses aktorere. Man skal op i uSoo-tallets anden hahdel for en möderne protessionel emhedsmand etahleres, det er imidlertid i noo-rallet, man ser de forste tendenser i denne retning. I'or det andet fandt en /v/w/z/rr/V/g sted. Kumulering i hetydningen en .unnnictiLcgnijig iif rctskrcdsc, der hermed hle\’ storre, og efterhånden administreret af flvrre dommere. Der hxor det danske folk, honder og horgere, kom i kontakt med retsswstemet, og det \ ar jo netop \'ed förste instans, forandredes de oprindelige forudsxtninger for retsudoxelsen herxdeligt gennem 1700-tallet. Sagsma.’ngden var proportionelt faldende med, at retssagernes hrngde var stigende. De retsokonomiske udgifter xar ligeledes stigende, ikke mindst på grund af amendelsen af prokuratorer i retssagerne. Den nmidddlxirhed, der hax de xvrret tilstede i itoo- og 1600-tallet forsx andt gradx ist. Således er disse to hegreher også de hasrende elementer i afhandlingen om hx’fogederne i roo-tallet. Afhandlingens titel hlixer Lovhyndighcdog I 'cdiT/xeftighcd. Lox kx ndigheden somdet gamle udtrvk for kmdsknh ril /ovm, her forstået som professionaliseringstendensen i retssystemet, og x ederhaeftigheden som hegreb for at va:re \elhavetidc nok til at kunne stå inde for sine egne handlinger. Dette x ar en nodvendig forudsa:tning for en underretsdommer i og med, at appelsvstemet fungerede således, at x ar man utilfreds med en underretsdommers afgorelse, ankede man ikke den egentlige sag til hojere instans, men derimod dommerens iifgordsc. li)et xar dommeren, der 61
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=