Frofessionalisering og kumulering interessante udx iklingstrzek forandrede dette hillede i 1700-tallct. For dcr forste fandt der en profcssioualiscriugaf (iomstolaif stcå, der tik konsek\ enser tor både processen og retsudt^velsen. 1 torhold til bytogedernhedet må professionaliseringen i torste omgang ses som et egentligt uädamielseskrav. I blev der indtort krac om juridisk eksamination på L ni\ ersitetet i Kobenha\ n. 1 torordningen er der dels nogle bestemnielser om pensumkra\, regler tor eksamination, samt sierlige pri\ ilegier tor uni\ ersitetsansarte. Når man ser på underretterne i 1700-tallet er den \ igtigste paragrat i torordningen imidlertid § 10, der indtorte en dnnsk cksamai tor de tistuderede, dem der ikke havde best på Universitetet i modsa.'tning til den latinske eksamen tor de studerede. Denne paragrat v ar rettet mod dommere, skrivere og prokuratorer ved underretterne. Indtil 17^57 lovkyjidigc v ed underretternes domstole. Fra nu at skulle underretsdommere imidlertid have kendskab til norsk og dansk proces og lovkjndig/jed, de skulle kende naturretten, som den v ar tilga:ngelig i danske og tvske v a.'rker om emnet. Protessionaliseringat domstolene og embedsnurndene skal således ikke ses i relation til en egentlig zvehcrsk hureaiikratiscringsmodel. Man var i i-'oo-tallets danske underretter milev idt tra en tv'sk protessionel embedsmandsstands karakteristika og udviklingsgrad. Således er det heller ikke muligt at tale om protessionalisering, som den er undersogt tor Sv eriges v edkommende i tidlig nutid at Kjell-Ake .Modéer. .\t domstolene tbrandres i lobet at' i-oo-tallet er der imidlertid ingen tviv 1 om. Hvor man tidligere havde set hegimend som de egentlige aktörer ved underretterne, der havde sin oprindelse tra 60
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=