roo-taller - kulniinerende i iHoo-tallet: - fik bvfogeden on centralplaccritig i rotsud0\elscn \ed underretterne, ikke aleno i k0hsta.’dorne, men t)gsa \ ed de ex rige underretter, herreds-, birketing. Dec er denne ud\ ikling, der bar \ arret detre forskningsprojekts formal at l)eskri\e. I Ivilke faktorer, der forte til, at udviklingen netop fbrloh på denne made i Danmark? k'or at fbrsta denne ud\ ikling, og for at forsta, hxorfor retssystemet liar ud\ iklet somder har, må man fbrst fdrstå, h\ordan retsudo\elsen \ ed imderretterne fungerede for denne ud\ ikling hle\ indledt. Man må rilhage til h'oo- og i6oo-tallet, hvor retskredsene \ ar langt mindre, og hrugerne således ha\de relarit r tart forhold til deres ting, så\el som fogeden sel\ \ ar placeret i lokalmiljojet med medfolgende lokalkendskab. hhidnu engang ser man en markant forskel i forhold til Sverige og Norge, d'ingene i Danmark trådte sammen med en uges mellemrum, og brugerne skulle ikke bevarge sig sarrlig langt for at nå deres lokale tingsted. 1 kobstarderne arbejdede magistraten og byfogeden sammen om administrationen, og bvfogeden tilhorte som regel kobstardernes kobmandsoverklasse. Det var således i forste omgang dommernes lokalkendskab, der k\alificerede dem til dommerembedet. Der eksisterede ingen egentlig professionel dommerstand, tingsinstitutionen var baseret på largmandsvirke. 59
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=