Udviklingen i lokaladniinistraridnen i de danske kohsneder adskiller sig i betwlelig grad tra S\erige, hvor fogederne spillede en mindre rolle i lekaladminisrratienen, og h\’or magistraten med sa.'rlig horgmestrene, S(im ledende administratörer ikke alene tog sig af dommerfunktionen, men også ganske tidligt i ud\ iklingen hle\ underlagt et kra\ om juridisk uddannelse. Den ganske modsatte ud- \ ikling ses i Danmark, og hvtbgederne fik som konsekvens en ganske afgorende rolle i dansk lokaladministration. I den danske absolutisme, efter ene\ addens indforelse i 1660, \ ar der danske retssvstem opbygget som illustreret nedentor. IXST.ANS HpJESTKRET ! 2. INST.ANS EVNOSTINCi R.VSTLERET HERREOSTING I. INST.VNS BIRKETING BYTING I lerredstingene fungerede som forste instans på landet i Dan-mark. 1 ler \ ar herredsfogeden dommer. Birketingene \ ar pri\ ate domstole, Inor birkeejerne - adelige godsejere - ha\ de udna'\ nelsesret af dommeren \ed birketinget og modtog indtagterne at sagetaldsboder. I kobstaderne var der dels rådstueretten, der bestod af magistraten, borgmester og råd, denne domstol varetog sa'rlig bandelsn ivster og gasteretlige sogsmål. I ganske ta kobstader i Danmark havde rådstueretten landstingsstatu.s, og atgorelser ved rådstueretten kunne appelleres her direkte til I lojesrerer. Endelig \ ar der bt tinget, htor byfogeden som na\ nt sad som dommer. Ser man på skemaet forigeside fremstår b\ fogeden kun som en blandt mange andre underretsdommere. Dette er alene det umiddelbare indtrvk, for op gennem 58
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=