RS 8

30 Inger Dubeck tallet med den bemserkning, at de almindelige bevisregler ikke udelukker, at de konkrete omstasndigheder dog kunne få afgorende indflydelse, således i tilfaslde, hvor de lovbestemte bevisformer ikke kan udkrasves. Man lod således alligevel doren stå åben for en vis frihed i bevisbedommelsen. Skont justitsministeriet i mellemtiden havde asndret signaler, genfremsattes forslaget i 1860 med en regel om fri bedommelse —også for höjesterets behandling af so- og handelsretlige sager. Folketinget tilsluttede sig det klart, men i Landstinget opstod der nye vanskeligheder. Det var nxsten kun bevisregien, der kom til droftelse i dette ting. Her nedsattes også et szerskilt udvalg, hvori bl.a. Orla Lehmann havde sasde. Udvalget var af den opfattelse, at udkastet tilsigtede en udtommende bevisregel, som ophxvede alle gzeldende regler i lovgivning og retspraksis. Man mente, at vidnebeviset fortsat ville have storst beydning i dansk ret, selvom dokumentbeviset netop i so- og handesretlige sager kunne få voksende betydning. Man foreslog folgende ^endrede formulering: »Om Beviis er tilveiebragt eller ikke, afgjores efter de almindelige hidtil gjxldende Regler, saaledes at fuldt Beviis kan tilveiebringes ikke blot ved de i Loven szerlig omhandlede Beviismidler, men ogsaa ved andre Omstasndigheder, der ved deres Förening og Samvirkning fremkalde en lige saa fuld og stasrk Overbeviisning, navnlig ogsaa ved et enkelt lovfast Vidne i förbindelse med andre Oplysninger, hvoromVished er tilstede». En sådan bestemmelse ville vxre i overensstemmelse med hidtidig praksis og retsvidenskabens opfattelse, således som den havde udviklet sig på grundlag af Danske Lov. Man gik derfor efter min opfattelse alligevel et langt stykke frem imod en anerkendelse af den frie bevisbedommelse. Hother Hage afviste i Folketinget, at han skulle have onsket at ophseve alle hidtil gxldende bevisregler. Hans tanke var primxrt at bringe dansk ret i samklang med fremmed ret, isasr fransk ret, og retten ved handelstribunalerne. Han mente, at den nye regel om bevis havde gjort teoriens opfattelse til hovedreglen derved, at den ligestillede vidnebevis og indiciebevis. Man kan sammenfattende konkludere, at udvalgsmindretallet i folketinget og landstingsudvalget rekonstruerede dagasldende bevisret udfra et primjert legalbevis og et subsidiasrt frit bevis, mens udvalgsflertallet i folketinget opstillede det frie bevis som det primsere og det legale bevis som det subsidiasre. Loven vedtoges den 19. februar 1861 som lov om oprettelse af en S0og handelsret i Kobenhavn samt so- og handelssagers behandling udenfor Kobenhavn. De nye tanker om frihed, demokrati og offentlighed, som beherskede de progressive krasfter i forste halvdel af det 19. århundrede, havde således i en vis forstand fået et ståsted i den nye lov. Man njerede stjerke forhåb-

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=