OmS0RETSPROCESSEN I DaNMARK 29 Justitsminister Simony sendte herefter sin departementschef C. P. G. Leaning sammen med kancellisekretser Rimestad på en studierejse til Beligen og Hamborg i 1859. Senere på året 1859 udarbejdede justitsministeriet sit forste udkast til lov om oprettelse af so- og handelsretten. Retten skulle ledes af en jurist og i övrigt sammensasttes af so- og handelskyndige medlemmer. Rettergangen skulle vasre i overensstemmelse med junigrundlovens tanker om lasgfolks medvirken, mundtlighed og offentlighed, og som noget saerskilt onskede man indfort fri bevisbedommelse efter udkastets § 40. § 40 fik i udkastet folgende ordlyd: »OmBevis er tilveiebragt eller ikke, afgjor Retten efter et frit Skjon over samtlige foreliggende Omst^endigheder, uden at vasre indskr^enket til de lovbestemte Beviser». I motiverne bemasrkede ministeriet, at bestemmelsen er en nodvendig folge af det uretskyndige elements optagelse i handelsretten. »Da det selvfolgelig ikke er Meningen, at et lovbestemt Bevis skulle kunne erklasres for utilstrzekkeligt, er denne Bestemmelse ikke vassentlig afvigende fra, hvad der gjaslder i den almindelige Proces, og den er derhos ganske ubetxnkelig, da Retten maa begrunde sin Opfattelse af Factum. (§ 41). Det er iovrigt en Selvfolge, at den saaledes givne Regel maa vasre gjxldende ogsaa for disse Sagers Behandling i Appelinstansen». Udkastet sendtes til horing hos landsoverretterne, Kobenhavns soret, hojesteret, Grosserersocietetet samt generalprokuroren. Ingen af de adspurgte myndigheder eller institutioner udtrykte saerlig begejstring over lovforslaget, men det sendrede dog ikke ministeriets principielle onske om at få oprettet denne domstol. Man foretog enkelte sendringer, bl.a. slettedes forslaget om den fri bevisbedommelse, og det sendtes derpå til 1. behandling i Rigsdagen. Blandt ministeriets begrundelser for at fremsende udkastet n^evntes, at man onskede at få mulighed for at afprove principperne om mundtlighed og offentlighed i retsplejen, for man besluttede sig til at indfore det generelt for alle domstole. Folketinget nedsatte efter sin forste behandling et udvalg bestående bl.a. af folk som Hother Hage, der havde engageret sig i procesreformtankerne på et meget tidligt tidspunkt og C. S. Klein, den senere forste formand for retten. De gik ind for oprettelsen af en sasrlig so- og handelsret efter möderne og mere demokratiske principper. Med hensyn til den frie bevisbedommelse delte de sig i et flertal, som gik ind for en sådan, og et mindretal, som ville fastholde de gasldende bevisregler, fordi man fandt det betasnkeligt, at noget skulle anses bevist ved een domstol, som ikke kunne anses bevist ved en anden, så meget mere som soretterne udenfor Kobenhavn skulle fortsastte med det hidtidige system. Det fandtes også uheldigt at hojesteret, som skulle vzere appeldomstol, ikke ved samme lejlighed tasnktes at få asndrede bevisregler. Efter en raskke yderligere argumenter, f.eks. om parternes mulighed for bevissikring, sluttede mindre-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=