OmS0RETSPROCESSEN I DaNMARK 27 Med Danske Lov indfortes efter svensk forbillede den ordning, at alle sosager, d.v.s. de sagstyper, som var omhandlet i 4. bogs forskellige kapitler, skulle pådommes af den ordinäre dommer på sasrlig hurtig måde, nemlig efter 4-8-1, Også sager om soassurance skulle behandles i de ordinaire retter. Men ved assurancekompagniets oprettelse blev det i oktroj af 1. juli 1756 § 5 bestemt, at en szerlig ret, Assurancekammeret, skulle afgore tvistigheder mellem kompagniet og de assurerede. Den ophasvedes ligesom hovedparten af de kobenhavnske sazrdomstole i 1771 ved oprettelsen af Hofog Stadsretten som overtog pådommelsen af disse sager. Den almindelige hovedregel i Danske Lov 4-8-1 blev også brudt på andre felter. Skipperlauget havde fortsat kompetence til at domme i henviste soretssager. Med hjemmel i det kobenhavnske skipperlaugs artikler af 25 januar 1707 asndredes sorettens sammenssetning, således at waterskouten tiltrådte domstolen. Man domte nu i alle sosager, såvel civile som kriminelle. Det var ikke Irengere magistraten, men kommercekollegiet, senere politi- og kommercekollegiet, som henviste sagerne til soretten. Sorettens domme kunne indtil 1771 appelleres til kommercekollegiet som jo ellers var et administrativt organ i centralstyret. Efter Hof- og Stadsrettens oprettelse skulle soretssager appelleres hertil. Men ved en fr. fra 1793 infortes direkte appel fra soretten til hojesteret. Omkring övergången til 1800tallet sendredes sorettens sammensxtning igen, således at retten nu skulle have en juridisk uddannet justitiarius, der forte forssedet for de ovrige dommere, som var lasgmasnd eller ikke-jurister.® Procesformen i sosager var ifolge DL 4-8-1 og 2 sxrlig hurtig. Disse regler komsammen med regien i DL 1-24-17 om en sserlig kort eksekutionsfrist, hvor sagsoger eller sagsogte var gxst, d.v.s. fremmed i forhold til den retskreds, hvor sagen anlagdes, til at danne grundlag for den sasrlige gsesteretsprocesform, som udviklede sig i lobet af det 18, århundrede. Denne procedureform skulle folges både af soretten i Kobenhavn og af de almindelige domstole, som behandlede sosager udenfor Kobenhavn. Disse sidste fortsatte i övrigt med at behandle sosager gjesteretsvist indtil loven af 12. april 1892 duren betod dog ikke, at man fraveg de hidtidige procesprincipper, herunder forhandlingsmaksimen og skriftlighedskravet.® Corpus Constitutionum Danix. Forordninger, Recesser og andre kgl. Breve Danmarks Lovgivning vedkommende, bd. I ved V.A. Secher (1887—88). ® Den for nylig udkomne studie over kobenhavnske domstoles hlstorie af dr. Harald Jorgensen giver en god beskrivelse af, hvorledes soretten mere formelt fungerede, hvilke personer, der har beklaedt justitiariusembedet og hvilke arkivalier, der er bevaret fra domstolen, som fungerede indtil indforelsen af den nye So- og Handelsret i 1862, se Harald Jorgensen, a.st. i note 4. Se også Inger Dubeck: Om so- og handelsrettens oprettelse, retshistoriske baggrund og sa:regne bevisproblemer, i: UfR 1977, s. 353—63. ® P. G. Bang og J. E. Larsen: Systematisk Fremstilling af den danske Procesmåde, bd. III (1841) s. 6 ff. oprettelse af soretter udenfor Kobenhavn. Gassteretsproce- om
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=