26 Inger Dubeck dette gaslder f.eks. reglerne om soretsprocessen i kapitel 8. DL 4. bog udgjorde i det vxsentlige hovedgrundlaget for dansk soret frem til soloven af 1892, som var udsprunget af det nordiske lovsamarbejde.^ II. Det aeldre danske s0retlige processystem Allerede i begyndeisen af 1600-tallet i Christian IV’s regeringstid kan vi finde spirerne til et soretligt processystem. Det begyndte med, at Kongen i Kobenhavn henviste enkelte sosager til behandling ved Kobenhavns rådstueret. Det i Kobenhavn 1634 oprettede skipperlaug fik kompetence til at domme i de kobenhavnske soretssager, som rådstueretten henviste dertil. Rådstueretten kom således til at fungere som överinstans for laugets soretlige afgorelser. 10 maj 1639 nedsatte kongen en egentlig soret bestående af nogle adelige embedsmasnd, 2 borgmestre og 2 kobenhavnske borgere. Den skulle domme i sager ikke blot fra Kobenhavn og 0resund, men også fra andre steder i Danmark og Norge, såfremt skibene sendtes til Kobenhavn og sagerne indstxvnedes lovligt for denne ret. I övrigt må man nok antage, at de normale byting eller rådstueretter i kobstasderne har haft kompetence til at domme i sosager.^ Jonas Trellund, som var assessor i admiralitetskollegiet, men i en årraskke bosat i Holland, fik i 1663, efter enevxldens indforelse i Danmark, et privilegiumsom gav ham ret til udover at handle også at drive et skibsbyggeri, samt at hans skibsfolk eller tomrere skulle dommes efter den visbyske soret af personer, som havde erfaring og viden om sofart; de måtte dog ikke selv vxre skippere og styrmsend. I andre sager skulle magistraten have kompentence. Privilegiet udstraktes i övrigt til alle borgere i Kobenhavn og på Christianshavn med hensyn til deres skibsfolk. Man har ofte undret sig over, hvorfor man henviste til den visbyske soret i stedet for til Frederik IPs soret. Måske har man opfattet den visbyske soret som mere international end 1561-s0retten og derfor som mere anvendelig i internationale sammenhseng. I flere af privilegiets bestemmelser tillodes det ham at folge holländsk skik, f.eks. § 26, hvorefter han måtte bygge huse, klzede sig og sine folk samt ride og kore på holländsk maner. Sammenholdes disse bestemmelser med regien om den visbyske soret kunne det opfattes som et tegn på, at Trellund havde tilegnet sig så meget af holländsk kultur, at han foretrak den visbyske soret med dennes islast af holländsk og flamsk soret fremfor Frederik ITs soret, skont den også indeholdt mange elementer fra den Internationale waterrecht.^ 2 P. Schionning: Bemaerkninger ved enkelte Artikler af Lovens 4. Bog (1838). ® Kobenhavns Diplomatarium V, nr. 484. ^ Kobenhavns Diplomatarium bd. III, nr. 933; Harald Jorgensen, Thi kendes for ret (1980) s. 361 ff; se i övrigt kommentarerne til Frederik IPs soret af 9. maj 1561 i:
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=