Ditlev Tamm 212 historiske baggrund inddrages. Til undervisningen i retshistorie rides i Kebenhavn over et semester med ca. 4 ugentlige timer, alts! ialt knap 60 timer. Det er tilsyneladende en god tidsrame, men jo bestemt ikke for meget til at nl en nogenlunde försvarlig gennemgang. I si henseende er undervisningen bundet af en kedelig tradition ved danske universiteter, nemlig den at alt eksamensstof skal gennemgis under forelxsningerne. Det er derfor nodvendigt udforligt at gennemgl de retskilder, der gennemgis til eksamen. Det er ikke muligt at henvise studenterne til selv at Ixse stoffet og koncentrere gennemgangen omenkelte emner. En ulempe herved er ikke mindst den, at undervisningen nodvendigvis ml fl et indferende prxg. Der er p.t. tre l^rere (to heltidsansatte og en deltidsansat) i faget, der hver underviser et hold i det givne pensum. Studenterne moder efterhinden med fl historiske forkundskaber og ogsl den almindelige juridiske ballast kan undertiden va:re si let, at det er nodvendigt at yde et tilskud. Resultatet er, at der ikke kan gives cn egentlig videnskabelig gennemgang af retshistorien i timerne. Det har derfor vxret forsogt at arrangere kollokvier over dele af retshistorien, f.eks. det 19. Irhundrede med henblik pi yderligere indforing. Det har vasret forsogt et par gange, men desvserre med temmelig ringe tilslutning. Et andet eksperiment har vieret et forsog pi at genoplive romerretten. Her har erfaringerne den forste gang vjeret gode, men der synes kun at vxre en begrcenset studentermasse at trsekke pi til med mere regelmxssige mellemrum at gennemfore undervisning i dette fag. I dette fag har det imidlertid pi grund af de mindre holdstorrelse og den sxrlige interesse som deltagerne moder med vasret muligt at trasnge dybere ind i de problemer, som den historiske retsforskning er stillet over for og det guelder ogsl kollokvierne. Hibet for fremtiden er det, at det vil lykkes at etablere retshistorien som et obligatorisk fag for alle, og at der derved kan skabes en sidan yderligere interesse for faget, at det bliver muligt i mindre studiekredse f.eks. omkring dele af det 19. Irhundredes retshistorie eller romerretten at give en mere indglende introduktion til videnskabeligt arbejde med retshistorien. I si henseende har det vjeret til opmuntring at se, at der ikke mindst i kredse, der iovrigt stiller sig kritisk overfor det juridiske studiumi dets nuvasrende skikkelse, har va;ret opbakning bag onsket om at give retshistorien en mere fremtra:dende position i studiet. Det har ogsl vasret en gla;de i de senere Ir at konstatere, at der blandt studenterne har v^eret interesse for at skrive mindre retshistoriske arbejder. Efter den gjeldende studieordning kan et eller flere af tre valgfrie fag afloses gennem udarbejdelsen af en sikaldt aflosningsopgave. Det er ikke store tal, der opereres med, miske to—tre om Iret, men tallene viser dog, at der er muligheder for at sastte studenterne igang med selvstxndige retshistoriske undersogelser.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=