Rättshistorisk undervisning — Danmark 211 En anden betragtning, der forer til onsket om at bevare den arldre retshistorie i undervisningen er onsket om at fastholde denne del af retshistorien som et forskningsfelt. Tiden er jo på mange måder lobet fra de store samlede fremstillinger af storre emner. Ikke desto mindre foles mangelen af retshistoriske oversiktsvxrker af et vist omfång med karakter af samlede fremstillinger af de nordiske ländes retshistorie som et savn. Forudsastningen herfor er imidlertid gennemforelsen af specialundersogelser inden for en rjekke felter, i Danmark ikke mindst i det 15., 16. og 17. århundredes retshistorie, hvor der i sserlig grad er huller i vor viden. For at animere hertil er det imidlertid af betydning, at vi i undervisningen fastholder det lange perspektiv. Dette er også som det tidligere er blevet fremhasvet nodvendigt for at oplyse den baggrund, som den nyere retshistorie skal ses på, hvis den ikke blot skal opfattes som et losrevet forspil til garldende ret. Når dette er sagt skal det imidlertid også fremhxves, at den nyere retshistorie —ikke mindst det 18. århundrede —har va;ret forsomt og at der ved at lasgge en oget va:gt på den nyeste retshistorie er gode muligheder for at fremme förståelsen af gasldende ret og dens afhxngighed af givne vilkår. I henseende til undervisningens målsaetning gxlder, at undervisningen er i hoj grad juristorienteret i den forstand, at det er rettens udvikling, der er tråden i undervisningen, men perspektivet er videre. Jeg har sogt at formulere fagets målsättning i forordet til latrebogen og i studievejledningen, som den at påvise retssystemets sammenhoeng med vekslende tiders samfundsforhold og den okonomiske, religiose, filosofiske og almindelige kidturelle udvikling i samfundet, således at studenterne hihringes forståelsen af et givet samfundssystems overensstemmelse med vekslende samfundsforhold. En sådan formulering har der også vseret enighed om i et udvalg, der forberedte en ny studieordning, som blev opgivet sidste år. Det fremhaeves også, at kendskab til rettens historiske dimension er af betydning som grunlag for stillingtagen og kritik af den bestående retsorden. Også på et andet felt kan retshistorien modvirke isolation, nemlig ved at påpege dansk retsudviklings plads i den almindelige europteiske retsudvikling og også denne inddrages derfor i undervisningen både samlet og i förbindelse med de enkelte retsinstitutter. Efter at have liEst Elsa Sjöholms sidste bog (Die Gesetze als Quellen etc.) kunne man fristes til at beklage, at den retshistoriske undervisning klart tager sigte på jurister og er orienteret omkring de dogmatiske juridiske problemer. Der er imidlertid nicppe tvivl om, at man på denne måde bedst knytter undervisningen til en bestående faglig viden hos de studerende. I undervisningen gores imidlertid så godt som muligt rede for asndringer i begrebernes betydning for og nu, ligesom den almindelige
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=