210 Ditlev Tamm serede studerende ad denne vej fik et vxldig godt kendskab til landskabslovene. Samtidig var der imidlertid mange, der felte vanskeligheden ved at knytte kendskabet til gceldende ret til det retssystem, man medte i landskabslovene. Det må jo herved erindres, at gennemgangen ikke var historisk, men bod på en juridisk fortolkning af de enkelte bestemmelser, hvorved historiske kundskaber naturligvis inddroges til hjaslp, men det var for at få kendskab til retssystemet, ikke dåtidens samfund, at lovene blev Ixst. Den aldrig formelt udtrykte målsastning var altså den at give studenterne kendskab til et mere eller mindre sammenhasngende retssystem i icldre tid som baggrund for förståelsen af, at retssystemet havde gennemgået en vis udvikling, som kun kunne forstås rigtigt med udgansgspunkt i vore jeldste retskilder. Omkring 1970 begyndte undervisningen at tagc en anden form. Udgangspunktet var stadig kildestudiet, som havde vist sig at vxre et godt grundlag for undervisningen, men onsket om mere direkte at kunne fore linien igennem fra landskabslovene til gxldende ret forte til tanken om at inddrage et yderligere kildemateriale fra nyere tid. Det er dette onske, der er realiseret i de Ixreboger, der for tiden anvendes i Kobenhavn. Grundlaget for undervisningen er således nu et udvalg af lovbestemmelser fra landskabslovene indtil det 19. århundredes begyndelse, suppleret med uddrag af retsvidenskabelige vxrker, naturretsfremstillinger og ikke mindst 0RSTED samt erklxringer fra offentlige myndigheder f.eks. generalprokuroren Henrik Stampe. Vtegten er herved blevet forskudt i retning af det 18. og begyndeisen af det 19. århundrede, men udgangspunktet er landskabslovene. Det soges herved i undervisningen at give et overblik over hovedtrxkkene i statsretten og statsteoriens udvikling, strafferettens historie samt en rxkke formueretlige institutter f.eks. gxldsbreve, vindikation og eksstinktion, erstatning o.s.v. samt afsluttende et overblik over den europxiske retsudvikling. Det er klart, at det er et omfattende stof, der må gennemgås på kort tid. Det er imidlertid erfaringen, at studenterne er i stand til nogenlunde at fastholde det overblik over retssystemet, de herved får. Det kan diskuteres hvor studiets tyngdepunkt skal ligge — i den xldre retshistorie eller i de perioder, der i hojere grad danner den umiddelbare forudsxtning for gasldende ret. Der er nxppe tvivl om, at den nyere retshistorie på mange punkter kan forekomme mere förståelig og livsnxr. På den anden side er der dele af den xldre retshistorie, der i ganske sxrlig grad er velegnet til at demonstrere vekslende samfundsforholds betydning for retsudviklingen og som til dels også kan hjxlpe ved förståelsen af andre samfundsformer i dag. Det gxlder sxrlig strafferettens historie og ikke mindst er straffe- eller reaktionssystemet i landskabslovene velegnet og også morsomt til illustration af vilkårene i samfund uden en veludviklet offentligmyndighed.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=