Rättshistorisk undervisning — Danmark 209 som et af fagene herunder. Dette blev a^ndret igen i 1931, da retshistorien flyttedes op på anden del. Til gengasld forringedes retshistoriens placering på en anden måde i dette år, idet faget blev gjort alternativt med romerretten, der hidtil havde vxret et obligatorisk fag. Denne alternative placering har retshistorien siden beholdt, men sådan at det nu ikke Itengere er romerretten, men den almindelige retsl^re, der sammen med retshistorien skal dele studenternes yndest. Denne historiske redegorelse vil have afsloret tre vigtige momenter, der har betydning for retshistoriens placering idag: 1) Faget er traditionelt opfattet som et stottefag for den dogmatiske ret. Formålet er at beskrive retsudvikling og hjxlpe med lösningen af fortolkningsproblemer, der implicerer kendskap til jeldre ret. 2) Faget er ikke et propcedeutisk fag, men det kan i undervisningen lasgges til grund, at de studerende har visse juridiske forkundskaber. 3) Ikke alle studerende har retshistorie, idet der er mulighed for at vjelge retslxre i stedet for retshistorie. Herved bliver retshistorien en kastebold for konjunkturer, rygter o.l. Sporgsmålet om, hvad andre gor, hvad man ser som mest relevant, hvor man får den bedste karakter o.l. bliver undertiden lige så afgorende faktorer ved valg af fag som overvejelser over fagets betydning. Her er man i Århus bedre stillet, idet alternativet ikke er retshistorie/retslasre, men retshistorie og europarisk retsudvikling og endda således, at der i tilgift hertil bydes på både almindelige retslxre og et propxdeutisk kursus i såkaldt samfundsfilosofi. I henseende til fagets placering på studieplanen er der imidlertid en vis udsigt til bedring. Hvor man niange steder for tiden ser retshistorien i en krise, er der en vis opbakning bag et onske om, at både retshistorie og retslxre bliver obligatoriske fag også i Kobenhavn, og i et forslag der p.t. verserer om visse xndringer i studieplanen indgår et forslag herom som et led. Vender vi os efter denne redegerelse for fagets placering på studieplanen — retshistorie er som sagt et anden dels fag, nxrmere bestemt på tredje årsprove, hvor det Ixses samtidig med strafferet og proces, men inden de formueretlige fag, der kun kendes fra 1. års introduktion —til metode og målsxtning for faget, ser situationen således ud: Der har siden Professor Stig Iuuls tid vxret tradition for at Ixgge ikke en Ixrebogsfremstilling, men et direkte kildestudiumtil grund for undervisningen. I Stig Iuuls tid var det Skånske Lov og Jyske Lov i deres helheder, der blev gennemgået på grundlag af udgaven af Danmarks gamle Landskabslove på nutidsdansk. Der er ikke tvivl om, at de retshistorisk interes-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=