Rättshistorisk forskning — Danmark Dette hxvdes i Danmark af Torben Wanscher, som samtidig argumenterer for en konsekvent, materialistisk funderet retshistorie — der som mål har en reflekteret nutidig samfundserkendelse, og som med udgangspunkt i produktionsmåden hsevdes at resultere i en retshistorisk forskning, hvis resultater indgår i en såkaldt emancipatorisk praksis under kapitalismen.-® Det siger sig selv, at et sådant videnskabsteoretisk skisma inden for den retshistoriske forskning uvasgerligt medforer, at selve retsvidenskaben som videnskab bliver forskningsemne. Titlen på den sidst antagne og fornylig udkomne juridiske disputats, er da også »Retsvidenskaben som samfundsvidenskab», forfattet af Jörgen Dalberg-Larsen.-^ Denne afhandling er ikke mindst af interesse for retshistorikere. Det må dog tilfojes, at den videnskabsteoretiske diskussion ikke har afholdt Inger Dubeck fra efter gängse metoder at behandle et tidligere så forsomt emne som kvindens retsstilling og erhvervsrettens udvikling i disputatsen »Kobekoner og konkurrence Lad dette vjere en nödtorftig oversigt over det, der er sket — og ikke sket —sombaggrund for en statusopgorelse. 165 ». 2. Vorshersituationen i dag Det er for dansk retshistorisk forskning et positivt trxk, at der er kommet en rcekke vjerdifulde bidrag fra folk uden for de stillinger ved universiteterne i Kobenhavn og Århus, hvor de ansatte har retshistorie som fag med pligt og ret til at undervise og forske. Det er ligeledes et positivt trjek, at danske faghistorikere altid har va^ret helt på det rene med den historisk-samfundsmasssige betydning af det specifikt retshistoriske kildemateriale. Der har siden mellemkrigstiden va:ret bred enighed omnodvendigheden af kildeudgaver af retlig eller overvejende redig karakter. Med stötte af en raskke fonds, forst og fremmest Carlsbergfonden, har Det danske Sprog- og Litteraturselskab siden 30-erne kunnet udgive Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene, Danmarks gamle Kobstadslovgivning og Den danske Rigslovgivning i monstervjerdige udgaver. Danmarks Riges Breve må også nasvnes. Andre udgiverselskaber har fulgt samme linje. Landbohistorisk Selskab har udgivet stribevis af herredsog birketingboger, Kildeskriftselskabet har udgivet og udgiver fortsat herredagsdomboger og bytingboger af den allerstorste betydning for den retshistoriske forskning. De få retshistorikere af faget har bistået ved disse udgivelser, men historikere, arkivarer og filologer har trukket store laes. Teori og retshistorie. Tidsskrift for Rettsvitenskap 1975, s. 169 ff. Undertitel: Et retsteoretisk tema i historisk og aktuel belysning. Kbh. 1977.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=