Ole Fencer model. Bogen var G^dekens eneste bidrag til forskningen. Han dode i 1955. Endnu en dommer virkede som retshistorisk forfatter i mellemkrigsperioden, hojesteretsdommer, senere hojesteretsprjEsident, Troels G. J0RGENSEN. Han behandlede i 1930 Danmark-Norges Hojesteret i perioden 1790—1814, et vasrk som senere efterfulgtes vedrorende Hojesteret for Grundloven og Hojesteret fra Grundloven til Retsreformen i 1916.^“ Disse boger blev af Stic Iuul kritiseret som uvidenskabelige, da de ikke opfyldte rimelige krav til problemstilling og metode.Forfatteren svarede herpa, at bans mening blot var at meddele »efterretninger om Hojesteret», og somsadanne var de ganske nyttige.^- Stic Iuul selv var elev af Poul Johs. Jorgensen, som i anmeldelsen af »Fasllig og Hovedlod» fra 1940 udtrykte sin glicde over, at Iuul havde valgt et centralt emne inden for familieretten som genstand for sin disputats, fordi netop privatrettens historic var så svagt reprxsenteret i danske retshistoriske monografier, og fordi Iuul var sluppet så godt fra opgaven.^^ Stig Iuul blev ansat ved Kobenhavns universitet i 1938, efter i et par år at have v^ret på studieophold i London og Miinchen, hvor han havde fulgt VON ScHWERiNs forclassningcr. I 1944 efterfulgte han Poul Johs. Jorgensen somprofessor i retshistorie. Det kan ikke undre nogen, at Hitlertiden og den tyske besxttelse resulterede i en national bolge, som tydeligt prjegede historieskrivningen. Jydske Lovs 700-års jubilasum i 1941 blev til en national mindedag. Et stort festskrift blev udgivet under titelen »Med Lov skal Land bygges», og et mindeblad med Jydske Lovs fortale blev ophjengt i alle landets skoler. Som grundbog til radioföredrag udgav Stig Iuul et oversigtsv^erk om »Lov og Ret i Danmark», som udmcerker sig ved at vasre det forste sted i litteraturen, dansk retshistorie blev fort op til dato.^'* Blandt de mange danskere, der under bescettelsen måtte flygte til Sverige, var også redaktoren af det illegale blad »Hjemmefronten». Han var jurist og universitetsmanuduktor og hed Poul Meyer. Han var 1943—45 videnskabelig assistent ved Lunds universitet, og i indledningen til den retshistoriske disputats, som han lagde grunden til i Lund, takker han Lunds universitet og specielt professor Åke Malmström, som siden kom til Uppsala, for gxstfrihed, venskab og velvilje. Resultatet blev en vjegtig afhandling om »Danske Bylag, en fremstilling af det danske landsbystyre 162 Hojesteret fra 1790 til Grundloven. Kbh. 1950. Hojesteret fra Grundloven til Retsreformen. Kbh. 1951. Juristen, 1950, s. 206. Hojesteret fra Grundloven til Retsreformen, s. 4. 1® Ugeskrift for Retsvassen, 1940 B, s. 293—306. 2. udgave revideret af Claus Ulrich. Kbh. 1969.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=