Ole Fencer Det er et påfaldende trxk, at der fra Holbergs disputats i 1886 skulle gå et halvt århundrede, ior den nseste så dagens lys —i 1934. Når dette lange tidsrum ikke blev et tomrum, skyldes det Poul Johs. Jorgensen, der i 1907 afloste Matzen som professor i retshistorie, en stilling han beklxdte indtil 1944. Han blev ansat ved Kobenhavns universitet på grundlag af en prisopgave fra 1899 om dansk strafferets udvikling i tiden fra reformationen til Dansk Lov — en afhandling, som narsten ingen kender, da den endnu ikke er trykt.® For flere generationer af jurister står navnet Poul Johs. Jorgensen som ensbetydende med dansk retshistorie. Han underviste og eksaminerede dem alle. Allerede fra 1904—08 udgav han sine foreljesninger over den danske retshistorie, trykt som manuskript. Det forste hasfte behandlede retskilderne, det blev foroget og genudgivet i 1913 og 1926. Andre dele af retshistorien, f.ex. statsretten, blev udgivet som duplikerede hxfter til brug for de studerende. Poul Johs. Jorgensen stillede store krav til sig selv og kviede sig ved at give noget fra sig under navn af fasrdigt arbejde. Hvis han stillede lige så store krav til andre, er det måske förklaringen på hans solooptrxden igennem så mange år. Forst i 1940 befordredes hans hovedvxrk —og eneste storre vasrk —Dansk Retshistorie — i trykken." Resultatet kender vi alle: retskildernes og forfatningsrettens historie indtil sidste halvdel af det 17. århundrede behandlet og fremlagt med en sådan autoritet, at varrket den dag i dag nassten er en bibel for alle, der beska^ftiger sig med danske samfundsforhold for år 1700. En sådan autoritet måtte vaskke betasnkelighed, hvis ikke fagfolk gang på gang må erkende, at Poul Johs. Jorgensen har vendt hver sten og draget konklusionerne af sine undersogelser med en forsigtighed, som er forbilledlig. Men situationen rummer un:egtelig en fare, som Poul Johs. Jorgensen nok ville have vasret den forste til at erkende: et så omfattende vjerk er underkastet forzeldelsens lov, ikke mindst fordi det er een og samme forsker, der uden dialog — og dermed også uden hja:Ip og kritik fra fagfasller — har behandiet hele materialet. Vi må vasnne os til den tanke, at selv Poul Johs. Jorgensen må vurderes. Hvortil kommer, at han standser ved Danske Lov. Det må vaskke til eftertanke, at Poul Johs. Jorgensen i hvert fald ikke synes helt ufejlbarlig i de mindre afhandlinger, hvor hans argumentation er mest explicit.® Men det asndrer intet ved den omstjendighed, at han i mere end en menneskealder var den, der tegnede faget dansk retshistorie, og at han stadig er det uomgasngelige udgangspunkt for forskningen på de felter, han daekker. ® Selskabet til Udgivelse af Kllder til Danmarks Historie förbereder en udgivelse af afhandlingen. ’ 2. udgave 1947, 3. udgave 1965. ® Jfr. Ole Fenger: Fejde og Mandebod. Kbh. 1971, s. 381 ff. 160
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=