Rättshistorisk forskning — Danmark 159 H. C. Andersen skrev om Danmark: »Engang du Herre var i hele Norden, bod over England, nu du kaldes svag!» En dansk elev af den hojtfortjente Konrad Mauer, Johs. Steenstrup, blev i 1882 juridisk doktor på en afhandling om Danelagen, der blev 4. bind i hans storverk om »Normannerne». Hans mål var i den anglonormanniske ret at finde spor af den lovgivning, som gjaldt i Danmark for provinslovene eller landskabslovene. Påstanden om nordisk rets ejendommelighed og sasrprxg harvdedes således også uden for de snasvre grasnser, der blev resultatet af 1864. Specielt for Normandiets vedkommende havde Heinrich Brunner i 1871 i »Die Entstehung der Schwurgerichte» hcevdet, at normannisk ret, retten i Normandiet, udelukkende byggede på frankisk ret. Som yngre gjaldt det for Steenstrup om at påvise, at Brunner tog fejl, men som asldre måtte han erkende, at forholdet imellem skandinavisk og lokal, frankisk ret var mere kompliceret, end han tidligere havde ment. For dyrkelsen af dansk og nordisk rets sa^rprzeg fik det meget stor betydning, at tidens store navn i tysk -sydtysk- retshistorie, Konrad Mauer, bestyrkede denne isolation ved nxsten at va:re mere nordisk end de nordiske. Hans va:rk om De nordgermanske retskilders historie udkom på norsk i 1878, og hans darwinistiske syn på rettens organiske vxkst var gefundenes Fressen, når det for danske retshistorikere gjaldt om at reducere fremmed rets betydning. V. A. Secher, der i 1885 skrev disputats om Vitterlighed og Vidnebevis, erkla:rede rent ud, at han fra den sammenlignende retshistories standpunkt anså det for »så godt som spildt arbejde at fore jasvnforingen af dansk ret med udenlandsk ret videre end til at inddrage den ovrige nordiske ret under behandlingen, så la:nge ikke forholdet til denne er fuldt opredet».'^ Det selvfolgelige svar kunne jo så vxre at oprede dette forhold i stedet for at fortrxnge det. Overretssagforer Ludvig Holberg kom her til at stå som en enlig svale. Ligesom hans store forfader og navnebroder i 1716 havde introduceret kundskaben om naturens og folkenes ret,^ således brod denne yngre Holberg isolationen ved at efterkomme Paludan-Mullers opfordring til at undersoge romersk og kanonisk rets betydning for dansk ret. Det var betegnende nok nogle studier over engelsk parlamentarisme, der forte ham til granskning af niiddelalderlig, dansk statsret på en ganske utraditionel facon. Det forte til en disputats i 1886 om Kong Valdemars Lov. Holberg blev sta;rkt kritiseret, ikke mindst af Matzen, men i dette og de folgende va^rker, således i »Dansk og fremmed Ret» fra 1891, pra:sterede han at bryde isolationen ved en dygtigt anvendt komparativ metode byggende på et kendskab til kanonisk ret, somhan var ene om. ■* Om Vitterlighed og Vidnebevis i den teldre danske Proces. Kbh. 1885, s. 4 note 1. ® Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab. Kbh. 1716. Optrykt 1969 i Ludvig Holbergs Vterker i tolv Bind, ved F. J. Billeskov Jansen, Bd. I. Kbh. 1969.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=