158 Ole Fencer Historisk oversigt Det er ike helt tilfjeldigt, når jeg begynder for ca. 100 år siden. I 1876 dode Stemann, der var Kolderup-Rosenvinges efterfolger som forfatter til en altdxkkende fremstilling af dansk retshistorie op til Christian V’s Danske Lov.^ Det banebrydende arbejde var gjort, men der var plojet i samme dybde på hele marken. Året for, i 1875, var slesvigeren Henning Matzen blevet professor i retshistorie, forst og fremmest på grundlag af prisopgaven fra 1869: Den danske Panterets Historic. Når jeg siger slesvigeren, er det for at markere den modsartning imellem tysk og dansk, som blev så skarp efter preussernes erobring af Sonderjylland i 1864 — også på retshistoriens område. Den positive holdning over for den tysk-romerske ret, som havde v^eret almindelig i helstatens dage (Schlegel, Rosenvinge, Falck, Paulsen), aflostes efter nederlaget og Slesvigs afståelse af en modvilje imod alt tysk — også på retshistoriens område. Historikern Caspar Paludan-Muller havde i en forelxsning fra 1867, »Om Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Kong Valdemar den Andens Tid»,- henledt retshistorikernes opmxrksomhed på nogle trxk i de nordiske ländes historic, som efter hans mening fik romerrettens betydning i Norden til at trxde tydeligere frem. Men retshlstorikerne, og isxr Matzen, så anderledes på disse forhold. I panteretshistorien besvarede han sporgsmålet, om romerretten havde ovet nogen indflydelse på dansk retsudvikling, med et kort og bestemt nej. Og denne holdning er gennemgående i Matzens forfatterskab, og det samme er tilfxldet med hans gode ven, historikeren A. D. Jorgensen, som også stammede fra Slesvig. Flere tyske retshistorikere beskxftigede sig i slutningen af 1800-tallet med danske retsforhold (Hasse, Pappenheim, Lehmann), og de fik Ixst og påskrevet, hvis de antydede tysk påvirkning. For, som A. D. Jorgensen skrev i anledning af P. Hasses undersogelser vedrorende Slesvig stadsret, med adresse til denne forfatter og preusserne i övrigt: »det synes endnu ikke at vxre lykkedes Nordtyskerne (således som Sydtyskerne med den hojtfortjente Konrad Mauer i spidsen) at få oje for den nordiske udviklings ejendommelighed».^ »Hvad udad tabtes, skal indad vindes» var mottoet, da man efter tabet af Sonderjylland begyndte at opdyrke den jyske hede. Det blev i en lang periode også betegnende for opdyrkningen af den danske retshistorie. ^ J. L. A. Kolderup-Rosenvinge: Grundrids af den danske Retshistorie, Kbh. 1832, 3. udg. 1860. Chr. L. E. Stemann: Den danske Retshistorie indtil Christian V’s Lov. Kbh. 1871. “ I: Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. Kbh. 1867. •* Historiske Afhandlinger II. Afhandlinger vedrorende Nordens Historic i Middelalderen. Kbh. 1899, s. 171 (Slesvigs gamle Stadsret — 1880). 1. ikke
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=