Den Retshistoriske Forskning i Danmark Av Professor Ole Fenger Indledning Da jeg har valgt at fortolke emnet som en beskrivelse af den retshistoriske forskningssituation og derfor folgelig må l^gge hovedvasgten på den aktuelle situation og dens muligheder, afskasres jeg fra at gå i detaljer vedrorende vor forste egentlige retshistoriker, rigsadmiral Peder Galt, der i 1632 gjorde et alvorligt forsog på at skrive en dansk retshistorie. Jeg kan ikke gå i detaljer med hensyn til den for den forenede retshistoriker og rigsadmiral så uheldige —men for svenskerne så utroligt heldige —affasre, der indtraf, da Peder Galt i 1644, måske på grund af kirkeretshistoriskc studier, med sin eskadre undlod at efterkomme kong Christian IV’s befaling om at angribe en svensk flåde, der var blokeret i Kielerfjord. Jeg kan dog lige nxvne, at han blev domt og henrettet få dage efter, og at der på hans epitafium i Hagested kirke kan lapses ordene: »Jure canonico in Oceano uti nesciens» — på havet var kirkeretten ham ikke til nogen nytte. Det må v^ere grundlaget for denne nordiske retshistorikerkongres, som Nordens asldste universitet har inviteret os til, at retshistorisk forskning er til nytte —i hvert fald på landjorden. Selv i en kortfattet rapport om forskningssituationen må en kortfattet historisk baggrund vasre nodvendig for förståelsen af, hvad der er nået, forskningens emner og områder, ikke mindst for en kortlxgning af, hvad der mangier. Jeg disponerer derfor således: 1. kort oversigt over det sidste århundredes retshistoriske forskning i Danmark. 2. Forskersituationen i dag og fremover. 3. Forskningens muligheder.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=