ReTSHISTORIE OG nordisk RETSE.tLLESSKAB 121 Men nye forskere er på vej, bl.a. historikerne Hans Henrik AppeP og Pernille Knudsen,^ der begge bar arbejdet på Det retsvidenskabelige Institut i Kobenhavn. Besa:ttelsestiden, altså årene 1940-1945 og tiden umiddelbart for og efter, m har også haft retshistorikernes bevågenhed. Som ekesempler kan nsevnes tre arbejder, min egen historiske disputats om »Retsopgoret efter bes2ettelsen« (1984), min kollega Henrik Stevnsborgs disputats (1992) om dansk politi og efterretningsva:sen isx.r i 1930-erne og Henning Kochs disputats »Demokrati — slå til« fra 1995 bl.a. undtagelseslovgivningen og kommunistinterne- om ringerne 1941. Dansk retshistorie kender ikke lamgere en tidsmxssig afgrasnsning. Det har også givet sig udslag i undervisningen. Det ser lidt forskelligt ud i Kobenhvan og Arhus. I Arhus Hgges hovedvxgten på den europa^iske retshistorie. Her lapses Erik Anners’ fremstilling af den europa:iske retsudviklings historie suppleret med et mindre harfte omdansk retshistorie. Megen tid er ikke til rådighed. I Kobenhavn godt 30 lektioner. Her Ixses en l^rebog i dansk retshistorie (Ditlev Tamm: Dansk retshistorie, 1997), der - i et europ^eisk perspektiv — giver et overblik over den danske retshistorie med et udvalg af vigtige kilder fra middelalderen til idag, samt bogen: Europa^isk retshistorie 1998. »Europa und das römische Recht« hed Koschakers fornxvnte bog fra 1947. Det europariske perspektiv er kommet til at spille en stor rolle i den retshistoriske forskning. EU og en ny europeisk bevidsthed har ikke kunnet undgå at pra:ge den altid konjunkturfolsomme retshistoriske forskning. Vi lever ikke blot i en nationalstat eller i en art aldrig rigtig realiseret nordisk fxllesskab, vi er nu borgere i et Europa, som er rvkket os narrmere og na:rmere, somdet også fremgår af det kontaktnet med europeiske kolleger, som mange retshistorikere har bygget op. Unge jurister skal praktisere i et tet förbundet Europa og må derfor også here om og helst tilegne sig dele af europeisk retskultur. Arven fra romerretten, kanonisk ret i middelalderen, senere naturretten, de store kodifikationer, pandektvidenskaben, det er realiteter, somnordisk retshistorie stedse har måttet forholde sig til. Romerretten har veret forketret. Retshistorikerens Peder Kofod Ancher var i slutningen af 1700-tallet tilbojelig til at bagtellisere dens betydning. han lagde vegten på det nationale. Anders Sandoe 0rsted, der politisk lagde vegt på bevarelsen af dens dansk-tyske helstat kaldte Kofod Anchers opfattelse for »overdreven patriotisme«. Den nationalliberale Orla Lehmann, der studerede i Berlin i 1832 og horte Savigny forelxse, gl^edede sig over, at romerretten ikke havde samme betydning i Danmark. Også han ville helst understrege det nationale og isolere påvirkningen sydfra. Idag vil n:Kppe ' Hans Henrik Appel forsvarede i 1999 sin disputats »Tinget, magten og xren. Studier i sociale processer og magtrelationer i et jvsk bondesamfund i 1600-tallet«. - Pernillc Ulla Knudsen forsvarede i 2001 sin ph.dr.afhandling »Lovkyndighed og vederhatftighed, sjarllandske bvfogeder 1682-1 SOI».
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=