Rktshistorie og ngrdisk retsf.^llesskab 119 hvad jcg er oprindclig blev bedt om, nemlig at give en oversigt over den danske forskning og undervisning i retshistorie i det sidste halve århundrede. Ikke alt kan komme med, men dog nogle hovedpunkter. 1 1947 var indehaveren af la:restolen i retshistorie ved Kobenhavns Universitet Stig luul, dengang den eneste i landet. Han havde som27-årig skrevet en afhandling om »Fideikommissarisk substitution« og få år efter i 1940 forelå hans disputats »Fxdlig og Hovedlod« omformueforholdet mellemx’gtefa:ller i xldre dansk ret med hovedvxgt på landskabslovenes bestemmelser. luul tog udgangspunkt i bl.a. den tyske retshistoriker Schultzes teser om fxlliget som en meget gammel ordning og påviste, at det forholdt sig omvendt. De bestemmelser i landskabslovene, som omtalte begreberne »fa:llig« og »hovedlod« måtte anses somaf temmelig ny dato. Det var resultater, der var i overensstemmelse med den forskning, somluuls forgxnger Poul JohannesJorgensen havde lagt grunden til, og sompå mange måder vendte op og ned på forestillingerne om alderen af den retsorden, som vi finder i de gamle middelalderlove. Sammen med Erik Kroman stod luul for en oversxttelse og kommentering af de gamle landsskabslovelove til nutidsdansk, som udkom i slutningen af 1940erne. Den middelalderlige ret stod centralt i luuls forskning. Den senere retshistorie havde ikke tor ham helt samme valor, men han skrev dog om Danske Lov fra 1683 og om den danske Hojesteret efter 1661, men man kunne have ham mistxnkt for ikke at anse den nyere etshistorie for et tilstraskkelig kvalificeret forskningsområde for en rigtig retshistoriker. Udgivelsen af landskabslovene på nutidsdansk fik stor betydning for undervisningen i retshistorie. Hidtil havde de studerende Ixst Poul Johs. Jorgensens fremstilling af den danske retshistorie, det ville i praksis sige retskilderne og forfatningshistorien frem til 1683. Grundlaget for pensum i retshistorie blev nu en lassning af de middealderlige retskilder direkte med hovedva:gten på Skånske Lov og Jyske Lov. Hertil komen lille bog, cier indeholdt luuls opgor med den hidtidige tradition for at anse Danske Lov som et lodigt lovarbejde (Stig luul: Kodifiketion eller Kompilation (1954). luul var meget kritisk over for Danske Lov, og hans subtile betragtninger over loven og dens betydning blev også en del af pensum. Det fik studenterne måske ikke så meget ud af. Bogen var svxr, og den ydede nok heller ikke lovarbejdet fuld retfxrdighed. Lxsningen af landskabslovene stillede også krav, men stoffet var samtidig fascinerende for de ret få, som virkelig var interesseret i faget. SomJens Ulf Jorgensen malende har udtrykt det: »For udenforstående var retshistorieundervisningen en besvnderhg mikstur af begreber som barnmynding, arvebed, gornidding og torre hug samt navne som Peder Lassen, Rasmus Vinding og Christian Cassuben« (Henrik Stevnsborg (red.): Retshistorisk status ved Ditlev Tamms 50 års fodselsdag (1996), s. 14). Der savnedes på en eller anden måde en förbindelse mellemdet gamle retsstof og möderne ret, somde studerende i övrigt skulle tilegne sig. Retshistorien gjorde holdt i 1683.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=