Ditlev Tamm 118 ning i nordisk retsvidenskab udgor her en undtagelse, der nok skal vise sig frugtbar. Men ellers er farllesnordiske projekter ikke det karakteristiske for retshistorikerne. Her har historikerne vasret langt mere aktive. Hvert lands retshistorikere har sådan set også nok i deres eget. Og der er jo også nok at gore på det nationale plan. I undervsiningen spiller det nordiske retsf^ellesskab en vis rolle, men derudover gores der ikke meget ud af retsudviklingen i de ovrige nordiske lande. Så i den forstand kan man ikke tale omnordisk retsfa:!- lesskab. Alligevel eksisterer der vel en art ska:bnefa:llesskab mellem nordiske retshistorikere, somgor det berettiget at tale omet nordisk farllesskab, selv om möderne undertiden oftere finder sted i Tyskland og Italien end i de nordiske lande. Men nordiske retshistorikere hverken kan eller skal heller varre hmanden nok. Efter disse måske lidt nedslående indledningsord vil jeg derfor ile med at onske den olinske stiftelse tillykke. Jeg har ved flere lejligheder vasret en taknemmelig ga:st ved vellykkede symposier, og somla:ser af retshistorisk litteratur kan jeg kun glarde mig over, at ra:kken af stiftelsens publikationer kan fortsaittes år efter år med mange mange va:gtige bidrag til svensk retshistone. Retshistorien er en sa:rpra;get disciplin. I smoprindelse er den endda meget national. Dansk retshistories forste hovedva;rk, Peder Kofod Anchers »Dansk Lovhistorie« i to bind udkcmi i 1760- og 1770-erne på et tidspunkt, hvor dansk nationalitetsfolelse oplevede en tidlig blomstring, og det er et grundtra;k i Kofod Anchers va;rk at afvise fremmed indflydelse på dansk ret. Retshistorie er et fag, der folger tidens konjunkturer. Den kan til tider va:re national til andre ganske international og laegge va;gten på det det almene eller det europa:iske. Den nationale opblomstring og den historiske skole satte i begyndeisen af forrige århundrede gang i retshistorisk forskning. Omkring 1870 blev retshistorie en mere eksakt videnskab, der losrev sig fra en binding til den dogmatiske del af juraen. I mange år var de middelalderlige retskilder det emne, som de fleste retshistorikere viede storstedelen af deres krarfter. Det var der også god grund til, for der er i alle de nordiske lande tale omimponerende monumenter i en lang og på mange måder kontinuerlig retsudvikling. Ser vi tilbage på de »femti« år siden 1947 er meget sket. Netop i året 1947 udkom i Tyskland en bog, som skulle va:re med til at bane vejen for en ny orientering indenfor retshistorien. Det var Poul Koschakers »Europa und das römische Recht«, sompå mange måder blev banebrydende ved at anvise retshistorien en plads someurop2eisk disciplin. Og netop hermed står vi vel overfor den vigtigste förnyelse af retshistorien i det forlobne halvsekel og måske c^gså med förklaringen på, at retshistorien ikke blev en egentlig nordisk disciplin. Retshistorien er blevet en del af et europeisk fa:llesskab. Det betyder ikke, at al retshistorisk forskning og undervisning skal ses i det perspektiv, men det har spillet en vigtig rolle. Efter disse mere almene indledende betragtninger vil jeg forsoge at gore.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=