Retshistorie og nordisk retsfasllesskab Af DitlevTamm Retshistorie i förändring og retshistorie og det nordiske retsfxllesskab. Det er temaerne på denne jubilarumskonference. Den Olinske stiftelse fylder et halvt århundrede i den sidste halvdel af det, somden engelske historiker Erich Hobsbawm har kaldt det »korte« århundrede. Stiftelsen er et barn af efterkrigstiden. I denne penode er der skrevet og publiceret meget omretshistorie. Men om fundamentale amdringer i retshistoriens metode eller popularitet i form af et »boom« for retshistorien kan man nasppe tale. Tva;rtimod. Retshistorikere er der ikke mange flere af ved peric^dens slutning end ved dens begyndelse. Og fagets stilling i juristernes bevidsthed og på den juridske studieplan er nu som for preka:r. Ikke at det skorter på velvilje og interesse. I Danmark er det opnået, at retshistorie er blevet et obligatorisk fag på den juridiske grunduddannelse, men så snart det kommer til interessen for fordybelse i faget eller rekruttering af nye forskere er situationen en anden. Jubilx'et bliver på den måde en anledning til eftertanke. Retshistorikere er en truet art. Når en la:restol i retshistorie bliver ledig — og det gxlder både i Norden og i det ovrige Europa - begynder en diskussion, om professoratet kan fastholdes for faget retshistorie eller omdet skal övergå til anden anvendelse. Retshistorikere og historikere kan med held arbejde sammen. I de senere år har flere historikere valgt retshistoriske emner — ikke mindst domstolsarkivernes marngder af sager har vist sig somet frugtbart forskningsfelt også for andre end retshistorikere i snarver forstand. Men juristernes interesse for at beskarftige sig med retshistorie på et videregående videnskabeligt niveau har ikke va:ret stigende. Det kniber mere og mere at rekruttere jurister til retshistorien, og snart er historikerne vel i övertal, somdet vistnok er tilfa.ddet i den engelsksprogede retshistorikerverden. Det er naturligvis gla^deligt at der udenfor juristernes kreds er interesse for retshistorie. Mange representanter for andre fag har veret til stor berigelse for faget, men jurister må der også til, hvis retshistorien skal fastholde en faglig identitet. Retshistorikerne i Norden har ved flere lejligheder kunnet glede sig over et godt samarbejde. Ganske vist er det ikke lykkedes at give samarbejdet en institutionel ramme. De forsog, der er gjort, har hidtil slået fejl. Tanken er dog ikke glemt, og måske realiseres den en dag - muligt som led i et storre regionalt samarbejde. Det er heller ikke karakteristisk, at retshistorikere beska:ftiger sig med emner fra andre nordiske lande end forfatterens eget. Lars Björnes forsk-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=