164 Lovens Grundlovsmsessighed».^^ Samtidig påpekte Andresen tilsidesettelsens form: «Den almindelige Lov ophxves ikke fordi den af Domstolen erkjendes at vjere grundlovsstridig. Dette tilherer den lovgivende Magt. Men den taber sin Virkning i Forhold til den Enkelte og for det enkelte Factum, somhar sat Domstolene i Beva;gelse.»^° Andresen skisserte en generell teori om domstolene som «ligeoverfor Lovens Enhed» står som »Representanter for Livets Mangfoldighed», nedfelt i »Retsszetninger som under Prasjudicaternes Autoritet antage en Lovgivnings Karakter».Andresen var hoyesterettsadvokat, medstifter av Den norske Sagforerforening og horte for övrig til kretsen omkring Ugeblad for Lovkyndighed, somhan var med å grunnlegge.^^ Andresen kombinerte sitt forsvar for provingsretten med et forsvar for juryordningen. På motsatt standpunkt i jurystriden sto bl.a. C. Winter Hjelm^^ somogså forfektet provingsretten, om enn på noe andre premisser enn Andresen. I OmGrundlovens Principer (1863) hevdet C. Winter Fljelmat den dommende makt «efter egen Overbevisning har at haandhjeve Grundloven mod ethvert Brud, omdet end begaaes af begge de ovrige Statsmagter i Förening».Winter Ffjelmså provingsretten i sammenheng med «at det demokratiske Element har faaet Overvegten i vor Forfatning», og at den tredje statsmakt måtte få saa stor Uafhengighed som mulig, ei alene af Monarkiet, men ogsa, og det fornemmelig, af Demokratiet, til Opretholdelse af de Skranker, som Grundloven selv satte». I en proveforelesning over oppgitt emne «Om den dommende Magts Virksomhed» (1864) betonte L. M. B. Aubert at domstolene ”intetseds vise sig saaledes i Sandhed som den dommende Magt, som hvor de optrajde som Grundlovens Vogtere». Det har «i Theorin vasret en omtvistet Sastning, hvorvidt Domstolene ere berettigede til at bedomme Grundlovsmasssigheden af de andre Statsmagters Beslutninger», men, understrekte Aubert, »Domstolen have imidlertid uden Betxnkelighed taget under Provelse og tilsidesat som grundlovsstridige ikke blot kongelige Resolutioner og Storthingets Plenarbeslutninger, men ogsaa virkelige Love». Auberts konklusjon var den folgende: »Dette bor ansees som en sikker La^re, at den dommende Magt er Individernes Va:rn for deres grundlovsm^essige Rettigheder ligeoverfor de ovrige Statsmagter.»^^ En omfattende begrunnelse for provingsretten ga P. C. Lasson i et sarrskilt ” Ibid.s. 403. Ibid, s. 358. Ibid, s. 402. Omdet juridiske miljo omkring Ugeblad for Lovkyndighed, se D. H. Michalsen, ”UfL 18611870 - en innholdsanalyse», [Universitetet i Oslo: Institutt for Privatrett, 1983], s. 4 ff. Omdiskusjonen mellom Andresen og Winter Hjelmom)uryordningen, se Michalsen, op. cit, s. 99 ff. C. Winter Hjelm, OmGrundlovens Principer s. 53 f. Ibid, s. 53. ** L. M. B. Aubert, «Omden dommende Magts Virksomhed», i UfL, V, 1865 s, 77.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=