160 Men det fantes noen innen Hoyesterett som ikke kunne forsone seg med 1866-dommen, bl a assessor Andresen som hadde vasrt i mindretallet i 1866. I en sak et par år senere vendte han i et sazrvotum tilbake til denne dommen. Andresens reservasjon var av en annen art enn Dunkers. For Andresen mente at denne dommen ikke bygget på den forutsetning, «at der under hin Sag forelaa en Strid mellem Privatlovgivningen og Grundloven»: «Den offentliggjorte Votering indeholder ikke nogen tilstraskkelig Hjemmel for en saadan Antagelse hos nogen Pluralitet af de Voterende, og hvad der er vassentlig, Sagen forelaa ikke i den Stilling, at Domsudslaget behovede at opfattes som Udtalelse af en saadan Sats. Men naar dette var Sägens Stilling, og Dommen maatte antages grundet paa andre Motiver, saa er man ikke berettiget til, selv omen Pluralitet leilighedsvis har opstillet denne Sastning, at antage, at den derfor skulde vxre optaget blandt de staaende Retsietninger». - «Man kunne derfor ikke anta at domstolenes provelserett var ‘optaget bland staaende Retsssetninger’», er Eckhoffs utlegning av Andresens sxrvotum.'^'* Det er en feiltolkning. Andresen uttalte seg ikke om provingsretten i og for seg, men bare hvorvidt dommen av 1866 kunne anses somet prejudikat for at domstolene i saker somdenne hadde kompetanse til å sette lover til side. Det var den forutsetning som byrettens dom bygget på og som forstvoterende Hansson la til grunn i sitt votum, og somAndresen ville distansere seg fra med sitt sasrvotum.'*^ Seip har i ettertid gjort Bernhard Dunkers statsrettsrettslige standpunkt til sitt eget; da Aschehoug i 1885 lanserete provingsretten, tok han «et brudd med eldre grunnlovstolkninger av Chr. M. Falsen, Frederik Stang og Bernhard Dunker».'^^ Men hvor sterkt sto disse grunnlovstolkningene på det denne tiden? Representerte disse tre overhodet ett statsrettsligt synspunkt på provingsretten? og av dens tilhengere - oppfatter som et tilfelle av tilsidesettelse, se nedenfor under avsnittet 2.3 »Politisk offentlighet». For Andresens votum, se UfL, VIII, 1868, s. 396 f. - Eckhoff, »Heyesterett somgrunnlovens vokter», s. 187. UfL, op. cit, s. 394 - At Andresens formuleringer skulle forstås som en prinsipiell stillingtaking til provingsretten, motsies også av hans eget votumi 1866 da han under bestemte betingelser må forstås somå åpne for tilsidesettelse: »Man har sagt, at naar en Lov, skjont given af den kompetente Myndighed, befindes at va;re stridende mod almindelige Retsprinciper, jfr. Grl. §22 og § 105, saa behovede Loven ikke at respecters. Jeg vil ikke udtale mig omdenne Sxtning i dens almindelige Konsekventser, heller ikke om hvorvidt en Lov ikke skulde kunne underk)endes af Domstolene. Men vist er det, at saadent ikke kunde skje, medmtndre Lovnes Grundlovsstndighed maatte varre uomtvistelig og Tilfseldet klart.» (t//Z,, VI, 1867, s. 171). Seip, op. cit, s. 98 f. »Udkast til en Constitution for Kongeriget Norge», udarbeidet av J. G. Adler og C. M. Falsen, gjengitt i Riksförsamlingensforhandlinger, del 3 (1916) s. 40.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=