158 1.2.1854 sa Lovenskiold at «H0yesteret maa erkjende, at denne Domvar velbegrundet», og om dommen av 30.10.1862 uttalte han: «Jeg var enig i Pluralitetens Domdengang, og jeg betasnker mig ikke paa, uagtet de Anskuelser, som dengang blev lagt til Grund for Dommen, men netop i Henhold til dem, at tilkjende Erstatning her.» Avgjorende for Lovenskiolds resulat for erstatning var at saksekeren ble pålagt arbeidsoppgaver av «en ny Art» og «meget storre Omfång». Og han la til: «Jeg tror, at Domstolene derved ikke tilsidesastter Agtelsen for den lovgivende Magt. Denne Bestemmelse om, at Sooffiserer skal udfore Forretninger, bliver ikke tilsidesat. Men naar den lovgivende Magt, der ogsaa ligesomenhver menneskelig Magt kan tage feil, overser, at man ikke kan paalzegge en Embedsmand nye Forretninger uden at give ham Erstatning, saa har Domstolene Ret til at skride ind, — vistnok kun i klare Tilfaslde; men et saadant föreligger her.»^^ Lovenskiold bygget altså sin argumentasjon for tilsidesettelse i form av erstatning på grunnlovens §22 i kombinasjon med §97 (saksoker ble utnevnt for loven av 1857, og det er «meget vaesentligt»).^* Annenvoterende Blich var enig med forstvoterende i at 1857-loven nektet godtgjorelse for de nye arbeidsoppgaver. Også Blich forutsatte at «Domstolene kan sastte sig ud over en Lovbestemmelse», forutsatt at det «derved er gjort aabenbart Brud paa de Rettigheder, som er tilstaaet Vedkommende, da han blev ansat som Embedsmand». Saksoker var i det foreliggende tilfelle pålagt oppgaver «af langt storre Omfång, end han er vant til», men annenvoterende anså ikke utvidelsen tilstrekkelig til å godtgjore erstatning.To av Hoyesteretts medlemmer sluttet seg till annenvoterende. Hoyesterettsjustitiarius P. C. Lasson inngikk i flertallet på fire; han var «i det Vjesentlige og Resultatet enig med Forstevoterende», men foyet til «et Par Bemjerkninger» av prinsipiell rettsteoretisk karakter: « idet jeg med Forstevoterende gaar ud fra, at det overensstemmende med Grundloven ikke gaar an, fordi en Embedsmand engang har faaet et Embede, at paalasgge hamsaa mange og heterogene Forretninger, som man vil, fordi man skaffer sig private Love herfor trods Grl. §97, principet i § 105 og analogien av §22, saa beror jo det Sporgsmaal, som her skal afgjores, klarligen kun paa det statsretlige Spergsmaal: Hvad har Hoyesteret at afgjore, naar der forel^egges paa een Gang Grundlov og privat Lov? Da har det, saavidt jeg kjender Statsretslasren, almindelig vseret vedtaget, at forsaavidt man ikke paalaegge Domstolen at domme efter begge Love paa engang, saa maa de nodvendigvis foretrsekke Grundloven, og naar de derhos gjor dette paa den mindst stodende og mest indirekte Maade, hvorpaa det kan ske, idet man ikke sastter Loven ud av Virksomhed, saa forekommer virkelig denne Afgjorelsesmaade mig at vxre langt naturligere og for Individet og det Almindelige langt mere passende end den Hellighed, som Ibid. Ibid, s. 169. Ibid, s. 169 f.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=