146 Provelsesretten blev aktuel i provisorietiden, hvor der netop i den foromtalte dommod redakter Sigvald Olsenblev sporgsmål omde provisoriske straffelovstillsegs lovlighed. Hejesteret delte sig i et flertal på 7 stemmer mod 5 for en opretholdelse af loven somoverensstemmende med grundloven. Det var herefter fastslået, at Hejesteret i hvert fald kunne prove sporgsmålet omforelobige loves grundlovsma:ssighed. Men forst i årene 1920 og 1921 kom Hojesteret til at tage stilling til, omogså grundlovsmxssigheden af almindelige love horte under domstolene. I disse år gav gennemforelsen af en ny landboreformlovgivning anledning til fem principielle domme, hvor sporgsmålet, om lovene var i overensstemmelse med grundloven, blev rejst. Omlovene gjaldt, at de var vedtaget enstemmigt eller med et stort folketingsflertal, og det sporgsmål, der blev rejst var, omde gennemforte krav omafståelse af rettigheder var i overensstemmelse med grundlovens krav om ydelse af fuld erstatning. I intet tilfaslde fandt Hojesteret, at lovene var i strid med grundloven. I to domme, som udsprang af den såkaldte majoratsaflosning, havde landsretten antaget, at de vilkår hvorunder majoratsbesiddelserne overgik til fri ejendom var så byrdefulde, at ekspropriationsbestemmelsen var krsenket. Hojesteret 2endrede imidlertid denne afgorelse. I en enkelt sag tog Hojesteret udtrykkelig stilling til gra:nserne for provelsen af loves grundlagsmjessighed. I en dom, som vedrorte sporgsmålet om fasstegods’ övergång til sjereje udtaltes det direkte: »Efter alt, hvad der föreligger, kan det ikke med den sikkerhed, sommåtte krxves for at domstolene skulle tilsidesastte bestemmelserne i en på grundlovsmasssig måde vedtaget lov som grundlovsstridige«, at vedkommende godsejer ikke vil få fuld erstatning enligt loven omfjestegodsets övergång til selveje.^^ Der kan peges på flere årsager til Hojesterets tilbageholdenhed. En af demer måske, at domstolene ikke uden videre opfattede sig somen tredje statsmagt på lige fod med lovgivningsmagten. Om domstolene havde ret til at prove loves grundlovsmsessighed var omtvistet i den retsvidenskabelige teori. En af dem, som gik ind for provelsesretten, var Carl Goos, der som jurist havde spillet en central rolle i slutningen af det 19. århundrede, og hvis indflydelse på den generation af jurister, som beklxdte Hojesteret omkring 1920 endnu var meget stor.^^ I et afsnit af sin almindelige retsla^re omden dommende myndighed, kritiserede Goos Montesquieus magtfordelingslasre og fremhasver, at »statsstySe UfR 1887, s. 142. Se öfR 1921, s. 644. Dommene blev afsagt med kun en .stemmes overvjegt, og forst efter at en dommer havde jendret opfattelse. I.c. Bl. a. Hojesteretprarsident N. Lassen hyldede ham i 1915 som »den ypperste af juristerne herhjemme«. Muligt har det også spillet en rolle, at Hojesteret omkring 1920 trods alt var mindre konser\’ativ end Niels Lassen gav udtryk for i 1911. Det er vanskeligt at vurdere dommernes politiske opfattelse på det tidspunkt. Ingen var aktive politikere. Et lille fingerpeg omat enkelte dommere na:rede radikale sympatier giver dog den omstxndighed, at to ledende dommere, Tybjerg og Gram, ikke modtog ordener.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=