145 mernes manglende politiske profilering som en styrke, når der er tale om mere politisk betonede processer. Også den danske Hojesteret talte kun få aktive eller forhenvserende politikere, men seks af dommerne i denne periode var dog eller havde vasret medlemaf rigsdagen. Tre havde tidligere haft politiske hverv. Til gengjeld deltog flere af rettens dommere aktivt i legislativt arbejde. Fremhalves kan C. F. L. Mourier, der havde udarbejdet et af de forste udkast til en ny lov omstrafferetsplejen i 1852, og C. S. Klein, der var en fremtrxdende nationalliberal politiker, som deltog i udarbejdelsen af flere love i slutningen af det 19. århundrede. 6. Hojesteret og provelsesretten En ny og vigtig kategori af sager i den konstitutionelle periode var dem, som udsprang af den ret, som var blevet tillagt domstolene til at prove sporgsmålet om ovrighedsmyndighedens gra:nser. Hermed fik de almindelige domstole en kontrolbefojelse over for förvaltningen, som de ikke tidligere havde haft. Meningen med bestemmelsen i grundloven var at a:ndre på forholdet mellem domstole og förvaltning. Sporgsmålet hang intimt sammen med den nye forfatningsform: »Under en statsforfatning, som den, der nu skal grundlasgges, kan det ikke afhamge af regeringens skon, hvor samvittighedsfuldt det end måtte blive afgivet, om domstolene skulle have adgang til at afgore, hvorvidt en ovrighed ved en eller anden handling har overskredet sin lovlige embedsmyndighed«, hed det under forhandlingerne på den grundlovgivende rigsforsamling.'** Bestemmelsen i grundloven var formuleret på en sådan måde, at det blev overladt til domstolene selv og tildels lovgivningsmagten at fastlasgge dens indhold.'^ Flere tendenser gjorde sig samtidig gjeldende i Hojesterets praksis i tiden fremtil omkring 1900. Blandt disse tendenser var den fra tysk ret kendte kompetencetvistltcre, som ville begra:nse domstolenes provelse til at afgore, om et givet sporgsmål horte under administrationen eller domstolenes afgorelse. Men tendensen gik i retning af en mere intensiv legalitetsprovelse. Med to domme fra slutningen af 1860’erne fastlagdes retstilstanden. Mens grundloven således havde taget stilling til forholdet mellem domstolene og den udovende magt, havde den ladet sporgsmålet omdomstolenes ret til at prove loves grundlovsmarssighed stå åbent, og heller ikke ved senere forfatningsasndringer blev der taget stilling hertil. Det er et politisk stridspunkt. Domstolene har herefter selv måttet tage stilling til, omder eksisterede en provelsesret eller ej. Sporgsmålet blev forst for alvor sat på spidsen Izenge efter grundlovens givelse, og også et godt stykke tid efter at donningerne fra de politiske kampe i 1880’erne havde lagt sig.“° Citeret af Bent Christensen, Rettens forhold til regeringen efter 1849, i Hojesteret I66I-I96I /, s. 364. Af Bent Christensen, l.c. (ovf. n. 16). Sml. BentChristensen, l.c. s. 404 ff. 11
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=