144 også i sig selv en politisk tilkendegivelse.'^ To af de afgorelser, somHejesteret traf, gav anledning til sa:rlig omtale. Det gjaldt en fasngselsdom over en af de ledende Venstrepolitikere, Christen Berg, for meddelagtighed i krasnkelse af en embedsmand i funktion. Det drejede sig om en politimester, som lidt handfast blev fjernet fra et podium, hvor Berg skulle tale. Sasrlig betydning for sporgsmålet om provisorielovenses gyldighed fik dommen over den socialdemokratiske redaktör, Sigvald C. C. Olsen. Her var der tale om straf for overtrsedelse af den provisoriske tilliegsstraffelov af 2. november 1885 på grund af indholdet af nogle artikler i Socialdemokraten, som kritiserede regeringen. Hojesteret lagde den provisoriske straffelov til grund, og udtalte endda udtrykkeligt, at det ikke havde indflydelse på lovens gyldighed, at et privat lovforslag af samme indhold som den provisoriske lov var blevet forkastet af folketinget. Jurister har en vistnok undertiden noget ureflekteret opfattelse af, at dommere er hasvet over politiske hensyn, mens historikerne, og ikke mindst andre dele af offentligheden, ofte er mere skeptiske.'^ Det har ikke vasret let, hverken dengang eller senere at overbevise dele af offentligheden om, at rettens medlemmer altid har va^ret helt uafhzengige af personlig politisk overbevisning i deres stillingtagen. De fleste dommere stod det politiske liv fjernt. Der kan vxre noget verdensfjernt over Hojesteret i perioden fra 1870-1920. Det hunger sammen med den måde, hvorpå retten blev rekrutteret. Siden slutningen af det 18. århundrede havde det vasret almindeligt, at den vassentlige del af rettens dommere rekrutteredes fra andre domstole. I perioden 1850—1920 rekrutteredes samtlige godt 50 nye udnjevnte dommere fra overretterne. Den eneste undtagelse var den fremtrxdende politiker A. F. Krieger, der på det tidspunkt var departementschef. Ingen rekrutteredes til retten somadvokat eller fra en overordnet administrativ stilling. Siden 1861 blev det yderligere skik fast at udpege rettens prsesident blandt dommerne. Det har givet retten en juridisk styrke, at dens sxder beklaedtes af traenede dommere, men samtidig har det også undertiden vasret folt som en begränsning, at så få af rettens dommere havde storre erfaring fra anden virksomhed. Det gjaldt også i den her omhandlede periode politisk virksomhed. Den netop omtalte nationalliberale politiker A. F. Krieger, udtalte engang, at det var en svaghed ved den norske Hojesteret, at så få medlemmer havde vasret stortingsmxnd. På den anden side fremhasves ofte netop domSe herom Claus Ulrich og Svend Skovbro Larsen, Var Hojesterets domme over Estrup modstandere politisk begrundedeP./wnsrew 1973, s. 265—277. I en debar mellemfhv. h0jesteretspra:sident Troels G. Jorgensen, og historieprofessoren Poul Bagge, mente juristen, at bevisbyrden for at domstolene lod sig påvirke af politisk bias lå hos kritikeren, mens historikeren omvendt henviste til, at plstanden omdomstolenes uafhsengighed af politiske hensyn i lige så hoj grad krasvede bevis som det modsatte standpunkt. Et godt eksempel på forskelle mellem juristers og historikeres arbejdesom.råde. Se Historisk Tidsskrift 11. Rk. 1 Bd, s. 500 f.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=