143 de såkaldte provisorieår i 1880-erne og i 1890-erne, som gav anledning til debat om Hojesterets rolle i det politiske system. Det var retteligt straffesager. Baggrunden for disse »politiske« sager, som i tid faldt sammen med pornografisagerne, var den politiske kamp om parlamentarismen, som blev fort mellem den af kongen udnsevnte konservative Hojreregering, som havde stötte i rigsdagens andetkammer, landstinget, mens partiet Venstre havde majoriten i forstekammeret, folketinget. Midlerne i kampen var fra Venstres side at soge at lamme regeringen ved finanslovsnasgtelse og en såkaldt »visnepolitik«, somgik ud på at naegte at fremme regeringens lovforslag. Regeringens svar var udstedelsen af provisoriske love uden rigsdagens samtykke, herunder også provisoriske finanslove. Begge parter udnyttede forfatningens muligheder til det yderste. En rigsretssag mod ministeriet, som kunne afklare, om regering med provisoriske love var forfatningsmsssig, kom det ikke til. Venstre havde ikke tillid til en rigsret sammensat af hojesteretsdommere og landstingsmjend. Men indirekte kom Hojesteret til at tage politisk stilling til provisorielovenes gyldighed, idet retten fik förelagt en ra^kke straffesager somdels direkte vedrorte de provisoriske loves gyldighed, dels i övrigt havde politisk karakter for så vidt som de vedrorte majestastsfornsermelser eller andre politiske manifestationer. Karakteristisk for Hojesterets holdning her var en tendens til en noget mildere behandling af de tiltalte end ved de lavere instanser. Men i det omfång, der blev tale om provisorielovenes forfatningsmasssighed blev de opretholdt af rettens flertal. Senere undersogelser af Hojesterets voteringer har godtgjort, at Hojesteret traf disse afgorelser med kraftig dissens. Enkelte dommere ville helt underkende de provisoriske love som grundlovsstridige. En dommer talte ligefremi en sag om »humbug og spilfa2gteri«. Det kan også ved et sådant studium af voteringsprotokollerne vises, at der var en tendens til i almindelighed at domme mildere i disse politiske sager end i andre straffesager, og for nogle få dommeres vedkommende kan det påvises, at de i politiske sager domte langt mildere end i andre sager. For så vidt man af disse sager ville drage konklusioner med hensyn til Hojesterets politiske stillingtagen er der imidlertid den svaghed, at kun 4 af rettens dommere klart havde profileret sig politisk som deltagere i aktiv politik. Omde ovrige 9 dommere föreligger kun få eller ingen oplysninger. Hertil kom, at to af de politisk aktive dommere var imod den forte provisoriepolitik, mens de to andre var behersket forsvarere for den. Skont dommerne formentlig alle var mere eller mindre Hojreindstillede, var der hos flere dommere skepsis at spore over for den hårde politiske kurs, og man kan ikke uden videre gå ud fra, at Hojesteret under en rigsretssag ville have sagt god for provisoriepolitikken. Skal der på grundlag af Hojesterets stilling i de politiske processer i provisorieårene siges noget om betydningen af dommernes politiske indstilling, må det derfor blive noget mere usikkert i retning af, at den gik ud på at stötte Estrup-linjen omend uden begejstring, men det var naturligvis
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=