139 stemmelser. H0jesteret var ikke udtrykkeligt na:vnt, men i en bestemmelse om rigsretten omtaltes »landets överste domstol«. Rigsretten var sammensat af et lige antal dommere i denne ret og dommere udpeget af rigsdagens andetkammer, landstinget. Det vigtige princip om domsmagtens uafhsengighed blev udtalt i en anden bestemmelse: »Dommerne bar i deres kald alene at rette sig efter loven«, som samtidig sikrede dommerne mod uansogt afskedigelse indtil det fyldte 65. år. En raskke såkaldte lofteparagraffer forpligtede fremtidens lovgiver til at gennemfore en ny retsplejeordning, som byggede på principperne om mundtligbed og offentligbed, og til at indfere n^evninger. Ligeledes skulle retsplejen adskilles fra förvaltningen. Endelig skete en vigtig udvidelse af domstolenes bidtidige kompetenceområde derved, at domstolene nu fik ret til at påkende sporgsmålet omovrighedsmyndighedens grasnser. Hvad det ville sige, stod i de forste år ikke belt klart, men på denne bestemmelse grundedes retten til kontrol med lovligbeden af förvaltningens afgorelser. 3. Rigsretsagen 1855—1856 Umiddelbart bavde indforelsen af den nye parlamentariske statsformikke givet anledning til azndringer i rettens sammens^etning. Det var det under enevaslden udnasvnte dommerkollegium, som skulle viderefore Hojesteret under asndrede politiske auspicier. Den politiske situation i årene umiddelbart efter 1850 var kompliceret. Den uloselige statsretlige konflikt mellem kongeriget Danmark og de to hertugdommer Slesvig og Holstein medforte byppige regeringsskifter i folkestyrets ferste år. Hojesteret og den dommende magt ievrigt bavde ikke i de forste år vxret genstand for megen opmxrksomhed, men forsogene på ved rigsrettens hjxlp at få prxciseret forboldet mellem parlament og regering bragte Hojesteret i sogelyset. Det skete i förbindelse med den forste rigsretssag i 1855—56. På anklagebxnken sad landets store jurist og forbenva^rende premierminister Anders Sandoe 0rsted sammen med sine ministerkolleger, og sagen var rejst for at placere ansvaret for milit^erudgifter afboldt uden lovbjemmel som led i beredskabet i förbindelse med sikring af neutraliteten under Krimkrigen. Regeringen bavde afboldt udgifter uden at sikre sig rigsdagens samtykke, og om dette sporgsmål drejede tiltalen sig. Politisk stak sagen dybere. Ministeriet 0rsted var konservativt, og sagen havde overtoner af de nationalliberales opgor med enev^eldens residuer i det politiske liv. Hojesteret udpegede blandt sine medlemmer halvdelen af rigsrettens medlemmer. Disse medlemmer onskede alle at frifinde samtlige medlemmer af regeringen, mens opfattelsen bos de politisk valgte medlemmer var mere delt. I presssen blev Hojesteret udskreget som reaktionens hojborg, som stottede det konservative ministerium: »De anklagede er frie, men Hojesteret er domt«.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=