138 ningen af, at flertallet af Hejesterets medlemmer uomtvisteligt var konservativt indstillet: »Konservatismen horer nu engang alderdommen til, og vi i Hojesteret er jo alle lidt til års«, sagde Niels Lassen i 1911. 2. Grundloven 1849 og Hojesteret Brydningen mellem en konservativ eller som konservativ betragtet Hojesteret og nye liberale stromninger var med til at kendetegne rettens historie i det 19. århundrede. Hojesterets historie i årene efter 1850 prxgedes af de mange politiske sporgsmål, som rejste sig, efter at den nye forfatning, Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, havde givet statsstyret en ny ramme. En bestemmelse i forfatningen fastslog udtrykkeligt magtens tredeling, og at »Den dommende magt er hos domstolene«. Hermed fik Danmarks Hojesteret en ny og selvstxndig placering i det danske statssystem. 70 år senere i 1919 trådte den såkaldte retsplejereform i kraft med nye processuelle regler og en ny domstolsordning. Hermed realiseredes de krav til processsystemet, somvar formuleret i den nye forfatning. Den danske hojesterets historie i de mellemliggende år karakteriseres med slagordene »Fra grundloven til retsplejereformen«.^ Det var en periode, som stillede den gamle ret over for mange nye udfordringer. Udadtil og i sin organisation var Hojesteret på mange måder den samme som under enevaelden. Der var stadig kun 13 dommere, og grundlaget for rettens virke var den gamle hojesteretsinstruks fra 1771. Men de politiske vilkår var nu andre. Allerede kort efter 1850 gik debatten ind omHojesterets rolle i det nye statsapparat. Formelt var rettens nye position markeret ved at den gamle tiltaleformfor retten »Stormxgtigste allernådigste arveherre og konge« var afskaffet till fordel for »Hsedervxrdige Hojesteret«, og kongens tronstol var fjernet fra retssalen. Den överste domsmagt var ikke laengere en del af kongens eneva^ldige magt, men domstolene var et selvstasndigt statsorgan som indehaver af denne dommende magt.^ Den nye forfatningsm^essige ramme omdomstolenes virke var iovrigt let at overskue. Udover den almindelige proklamation af magtfordelingslasren indeholdt den nye forfatning et sa^rligt kapitel om domstolene med otte korte be- ^ Se Troels G. Jorgensen, Hojesteret fra Grundloven til Retsplejereformen (1951). For Hojesterets arbejdsmåde fik genomforelsen af retsplejereformen i 1919 i övrigt mindre betvdning. I Hojesteret havde man stadig oppretholdt princippet ommundtlighed og offentlighed, som nu blev gennemfort også ved den ovrige retspleje. ^ Sml. hertil A. W. Scheel, Privatrettens almindelige Del I (1865) s. 198 ff. og s. 200 omHojesterets dommes prjejukatsvatrdi: »Det anforte kan dog kun retfjerdiggore stadighed, men ikke uforanderlighed med hensyn til de af Hojesteret antagne sa;tninger.« Ligesåvel som lovgiver kunne Hojesteret a:ndre opfattelse. 0rsted havde derimod ment, at kun nye love kunne begrunde a:ndringer i Hojesterets praksis.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=