137 0veren, for slet ikke at tale omde tilfxide, hvor loven er ufuldst^endig eller lovens bestemmelser indbyrdes modstridende. En afgorelse skal trasffes, fremhasvede ban: »Men hvor skal vi finde afg0relsesnormen?« Svaret var: »Hos os selv«. Niels Lassens konklusion blev, at: »Vore egne politiske anskuelser bliver således bestemmende for afg0relsen«. Med en omskrivning af et Goethe-citat formulerede Lassen, somhorte til dem, somi de unge år havde studeret i Tyskland,’ tanken således: »Was Ihr den Geist der Gesetze heisst, das ist imGrund der Herren eigner Geist.« Med disse bemarrkninger havde Lassen taget stilling til fordel for den aktivt retsskabende dommer fremfor opfattelsen af dommeren som en passiv, logisk ra^sonnerende automat eller på tysk: en »Richterkönig« contra en »Subsumptionsautomat«.^ Få år forinden i 1899 havde Niels Lassens navnefxlle, den bekendte juridiske professor Julius Lassen, gjort sig til fortaler for at begrxnse domstolenes frihed og erstatte den i det varsentlige uskrevne privatret med normer i lovsform. Blandt hans argumenter for en kodificering af retstilstanden var, at hermed fjernedes en del af den usikkerhed, der knyttede sig en retstilstand, hvor dommeren havde for stor frihed. Hans billede af den retsskabende dommer var et andet: »Dommerens retsfolelse er påvirket af uvedkommende hensyn, standssympatier og antipatier, som— dommeren ubevidst — medforer en forskydning i hans erkendelse af den rette normtil gunst for den ene part og til ugunst for den anden. Ingen vil kunne sige sig helt fri for, at sådanne under bevidsthedens tasrskel liggende, uvedkommende hensyn kunne få indflydelse på hans sk0n«.‘* Hvorfor denne forskel i opfattelserne af domstolenes opgave? Julius Lassens arrinde var retspolitisk. Han pl^ederede — inspireret af den tyske BGB — for en kodifikation af privatretten i Danmark. Derfor tegnedes billedet af den ubundne dommervirksomhed i morkere farver end af Niels Lassen, somville forklare, hvorfor Hojesterets virksomhed i de decennier, som var gået forud, ikke havde vxret uden for kritik. Hans holdning var den afvxbnende — dommere er også mennesker — mens Julius Lassen, skarpt hxvdede betydningen af loven somet vigtigt led i opretholdelsen af retsstaten. Overvejelser over de enkelte hojesteretsdommeres politiske anskuelser og deres betydning for de trufne afgorelser, fik i årene efter 1850 en fremtrxdende plads i debatten om Hojesteret, som med enevxldens ophxvelse i 1848 pludselig havde fået en ny position i det politiske liv. Hojesteret komi 1850-erne og sxrlig i 1880-erne, som folge af de politiske begivenheder i landet til at tage stilling i en rxkke politisk betonede processer. Det rejste sporgsmål ombetyd- ^ Sammeniign Niels Lassen, Erindringer // (1919) s. 1 ft. ^ Se senest Regina Ogorek, Richtcrkötug oder Subsumptionsautomat. Zur Justiztheone im 19. Jahrhundert. Frankfurt 1986. ■* Jul. Lassen, Privatrettens Kodifikation. Tale ved Lfniversitetets Reformationsfest den 16. november 1899. Trykt i Udvalgte afhandltnger (1924).
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=