Danmarks H0jesteret under den liberale retsstat 1850-1920 Af Professor DITLEV TAMM Kobenhavns universitet 1, Omdommervirksomhed Danmarks Hojesteret, som oprettedes i 1661, er den xldste nordiske hojesteret. Dens indretning var et resultat af den revolutionasre omvjeltning i det danske statsstyre i 1660, somvi benaevner indforelsen af enevaslden. Hojesteret overlevede enevxldens ophor i årene 1848-1849, men indforelsen af et nyt konstitutionelt styre medforte forandringer i Hojesterets arbejde. I det folgende skitseres nogle hovedlinier i den danske Hojesterets historie i årene efter at landet havde fået en fri forfatning i 1849; den periode, somher har fået överskriften liberal retsstat, en betegnelse, som kun kan anvendes med nogen reservation. Efter den nationale katastrofe i 1864 med tabet af hertugdommerne Slesvig og Holstein satte en reaktion ind, og årene derefter var prseget af en hård forfatningskamp mellemHojre og Venstre, isscr de såkaldte provisorieår 1876-1894. Efter parlamentarismens indforelse i 1901 sjetter en ny politisk sera ind med Venstreregeringen og senere i 1909—1920 med det radikale venstre som regeringsparti. Udgangspunktet er to klart formulerede standpunkter til dommervirksomheden: Den danske Hojesteret fejrede sit 250 års jubilseum ved en hojtidelighed den 14. februar 1911. Ved den lejlighed talte den davserende hojesteretsprsesident Niels Lassen. I sin tale anslog han et af de klassiske temaer, når det gxlder dommervirksomhed, nemlig dommerens forhold til loven: »Det er en temmelig almindelig tro hos ikke-jurister, at det må vsere en temmelig let sag at domme. Det er jo ikke andet end at drage en simpel slutning. Loven siger eksempelvis: Når en mand stjseler skal han straffes, den anklagede har stjålet x - altså skal han straffes. Loven er översättningen, det foreliggende tilfatlde underssetningen, dommen konklusionen».* Denne opfattelse var hojesteretsprsesidenten uenig i. Det var en »vildfarelse«. Tvasrtimod måtte domstolene i en lang rsekke tilfselde skonne frit - det gjaldt bevisvurdering og uagtsomhedsforbrydelser eller de mange tilfselde, hvor loven enten ikke kunne eller ikke ville vejlede retsudIll. Tidende 1911, s. 253.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=