64 dette ikke var tilfasldet. SomStig luuP^ udtalte, kom Danske Lov i det hele til at gengive den tidligere gasldende ret i dennes fragmentariske form. Hidtil ubehandlede sporgsmål förblev stort set ulovbestemte. Danske Lov’s 6. bog om strafferetten blev således et konglomerat af straffebestemmelser hidrorende fra forskellige tidsaldre, idet nogle regler var bentet fra landskabslovene, andre fra gårdsretten eller recesserne, atter andre fra mosaisk ret. Retsenheden blev vel gennemfort, men en retsreform var der ikke tale om, på flere punkter endda snarere omtilbageskridt. Ved Norske Lov fik Norgepå lovbogens område retsenhed med Danmark på mange vigtige områder. Men visse for Norge sxrlig betydningsfulde områder somjordforhold, jagt og fiskeri beholdt de gamle regler. På det soretlige område var det muligt en fordel for Norge med regler af mere internationalt tilsnit. På kirkerettens område skete ingen omv^eltninger. Vigtigt, måske allervigtigst for Norge var dog det faktum, at man fik sin egen lovbog, at man således statsretligt ansås som et eget rige. 1734-års lagen gav omsider Sverige den så eftertragtede retsenhed mellem by og land. Men det var en konservativ lovbog, der i vidt omfång- ligesom Danske Lov og Norske Lov - afspejlede den jeldre ret. Påvirkningen fra tysk-romersk ret var dog her storre end i de to andre. Springet fra middelalderens retsopfattelse og tänkesätt var i ingen af lovbogerne Sccrlig stort. Et middelaldermenneske havde nikket genkendende til og folt sig hjemme i lovbogernes retssystem. Det nye, merkantilistiske samfund måtte i mangt og meget fortsat bygge på og hjaslpes via sserlovgivning, privilegier og begunstigelser. Og så var retsenheden ikke lasngere fuldt så meget en realitet, somman havde forestillet sig. Gamle privilegier levede videre, nye kom til, og strommen af politilove tog til. Stig [uul, Rodifikation cllcr kompilation? Christian V’s Danske Lov på baggrund at .rldre ret, Kobenhavn 1954.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=