61 at lade udgaa«, hvorfor den udvidede kommission skal udelade alt såvel af udkastet til Danske Lov somaf, hvad der findes i norsk lovgivningvedrorende politien. Reskriptet blev således både startskuddet for Norske Lov og for den politiordning, som i övrigt aldrig kom til at se dagens lys. Sandvik mener, at man i en skrivelse fra kongen til den danske lovkommission af 5. juni 1680 kan ane en definitiv opgivelse af tanken omen faslies lovbog ud fra ordene »alt for lang tid ville medgaa« til, somhan siger, at stobe de norske love ind i den danske. Förbindelsen mellemDanske Lov og Norske Lov på den ene side og 1734-års lagen på den anden synes bl.a. påviselig netop i henseende til sporgsmålet om »politien«. Det synes at stå fast, at den forste svenske kommissions ordforer, grev Erik Lindsköld, havde baseret sin plan for lovrevisionen på grundlag af Danske Lov’s fortale. En sammenligning mellem fortalerne til Danske og Norske Lov samt fortalen til 1734-års lagen viser, at Danske Lov’s og Norske Lov’s fortale udelukker »alt hvis politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige love eller anordninger kan göres . . .«, mens fortalen til 1734-års lagen bl.a. udelader »hvad Oeconomia och Politie forordninger angår, hvilka efter förefallen omständigheder finnas mera förändring vara underkastade». Også de privilegier, der sjerregulerde visse personer, korporationer, stsender eller kommuner i forhold til den almindelige lovgivning holdtes uden for alle tre lovboger. På samme måde holdtes alt vedrorende statsförvaltning, skatteva:sen og milit2erva:sen ude, dog med undtagelse af de sasrlige majestaztsrettigheder i Kongeloven, somindsattes i Danske Lov’s og Norske Lov’s allerforste artikler. Kirkeretten var derimod i det v^esentlige inddraget i Danske Lov og Norske Lov, men ikke i Sveriges Rikes Lag. Det samme gjaldt soretten. Imellem Danske Lov og Norske Lov er der isajr forskelle inden for tingsretten og med hensyn til domstolenes organisation.’^ Inden for tingsretten adskilte således den norske landboret sig fra den tilsvarende danske, dels på grund af Norges natur, dels på grund af s^eregne traditioner og skik og brug, f.eks. reglerne om odelsret og åssedesret. En del af de sjeregne norske bestemmelser blev dog opretholdt mer af traditionelle grunde, ikke fordi naturforholdene krxvede det. Detta guelder isa;r inden for domstolsvassenet. Således var sorenskriveren kun underdommer, mens i Danmark herredsfogden var både underdommer og ovrighedsmyndighed. På en ra;kke områder markerer forskellene sig ved afvigende sprogbrug; mens reglerne er ens i Danske Lov og Norske Lov 3-4-8, tales det ene sted om»norsk 0I og brod», det andet om »dansk 0I og brod». I en del tilfelde har lovkommissionen indfort danske procesinstitutter, der slet ikke passede til norske forhold, og som Aubert opfattede som »dodfodte», fordi de aldrig slog igennem. I nogle tilfselde har man ophasvet gode livsduelige retsinstitutter som brugspantet, og i andre har man sammenblandet dansk og norsk retsopfattelse til förvirring for L. M. B. Aubert, a.st. s. 105 tt.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=