60 bedsapparatet at kunne opfattes somet synligt udtryk for onsket omcentralisering af magten og som et tjenligt redskab for interventionspolitikken og merkantilismen som statens ekonomiske politik. At skabe et fasttemret embedsapparat, hvor endelige beslutninger tra^ffes på et så hejt niveau sommuligt, men hvor de lavere led i beslutningsprocessen består af styrbare, erfarne, rimeligt veluddannede og loyale lokalembedsm^nd, synes at have vjeret afgerende vigtigt for fyrster, isser af den absolutistiske observans. 2. De tre lovbeger*^ 2.1. Forarbejder og indbyrdes påvirkning De omfattende kommissionsarkiver indeholdende forarbejderne til de tre lovbeger föreligger alle trykt. Udgaverne tilvejebragtes omkring sekelskiftet, dog således at Norge komferst med Prebensens og Smiths udgivelse af forarbejderne til Norske Lov i 1887. Derefter fulgte Secher og Stechels udgivelse af kilder til Danske Lov 1891-94. Forarbejderne til 1734-års lagen udgaves af Wilhelm Sjögren i årene 1901—1909. Secher og Stöchel siger i indledningen, at deres initiativ til udgivelsen netop er inspireret af den norske udgave. Jeg skal ikke i denne sammenhjeng gå ind på selve forarbejderne og deres forlob. Det er gjort så ofte tidligere. De danske lovkommissioner indledte deres arbejde i 1661, dog med et snasvrere sigte. Forst fra 1666 slog Peder Lassens idé om at udarbejde en egentlig kodifikation igennem, således at selve kodifikationsarbejdet må siges kun at omfatte årene 1666—1683, d.v.s. 17 år. Tager man hele perioden 1661-83, bliver det 22 år. For Norske Lov’s vedkommende strakte forarbejdet sig fra 1680-1687 (1688), med mindre man vil regne de fejlslagne tidlige forsog på lovrevisioner fra tiden både for og efter 1660 med. Den så afgjort laengste tid brugtes i Sverige, nemlig fra 1686—1734, d.v.s. 48 år, hvis man ser bort fra det faktum, at loven forst trådte i kraft 1736, ellers bliver der tale om 50 år. Der er en interessant sammenhseng mellemforarbejderne til Danske Lov og Norske Lov. I reskript af 10. april 1680 til lovkommissionen siges det indledningsvis, at kongen er tilstinds at lade den norske lov »annectere« til den danske. Derfor skal kommissionen sammen med nogle fremtrsedende norske embedsmand gennemgå norsk lovgivning og samarbejde denne med det danske udkast. Dette er således starten på de norske forarbejder. Men samtidig udtrykker kongen i slutningen, at han onsker en »sasr forordning anlangende pohtien J. A. Posse, Bidrag til svenska lagstiftningens Historia, 1830; L. M. B. Aubert, De norske retskilder og deres anvendelse I, 1877; Gerhard Hafström, De svenska rättskällornas historia 1973; Göran Inger, Svensk rättshistoria, 1979; Ole Fenger, Romerret i Norden, 1977; Erik Anners, Den europeiska rättens historia, 2, 1974.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=