59 terne at styrke kamre og kollegier på bekostning af stasndernes traditionelle magt. Kun i de eneva;ldige stater lykkedes det at gore de nye regeringskollegier til en virkelig faktor i statsstyret.’^ I Sverige fastholdt rigsdagen, trods kongemagtens styrke, visse vigtige befojelser - omend i en periode mere på det teoretiske plan. Efterhånden somstaterne besluttede sig til at fore en egentlig erhvervspolitik, måtte de gribe fat på den opgave, det var at skabe et embedskorps, som kunne varetage disse opgaver, såvel i henseende til kontrol og regulering af erhvervslivet, den Internationale handel m.v., som i relation til statens aktive medvirken i erhvervslivet via statslige eller af staten afha^ngige virksomheder. Claes Peterson bar i sin disputats redegjort for udviklingen i Sverige og Rusland på dette område. I Sverige oprettedes et kommercekollegium i 1651 med ansvar for såvel sofart som udenrigs- og indenrigshandel samt industri. Efter 1680 overtoges dets område af kammerkollegiet, men det genindfortes i 1711. Administrationen af bjergvxrksforhold havde oprindelig vasret henlagt til kammerkollegiet. Efterhånden udskiltes de sasrlige bjergvxrkssager til selvstjendig behandling, og i 1637 overgik bjergvserkssager til behandling i et sxrligt kontor, der fik kollegiestatus i 1649.'^ I Danmark synes industri- eller manufaktursager i almindelighed behandlet i Danske Kancelli i perioden fremtil oprettelsen af det nye kommercekollegiumi 1735. Derefter synes kancelliet kun at have ekspederet den slags sager i visse undtagelsestilfxlde. Sagerne behandledes efter en geografisk sagsinddeling. Også Tyske Kancelli havde varetaget ekspeditionen af industriprivilegier. Bjergvasrkssager synes på samme måde oprindelig behandlet i begge kancellier med en vis overvsegt for Tyske Kancelli’s indenrigske afdeling, som varetog bjergvxrkssager i perioden 1538—1696. Det forste danske kommercekollegium fra 1668 (1670), fik bl.a. til opgave at skabe en ny toldordningog at lette muligheden for at indkalde fremmede manufakturister. Ligesom det forste kommercekollegiumi Wien var også det forste kommercekollegiumi Danmark fra 1670—1704 fortrinsvis oprettet med henblik på forholdene i hovedstaden. Privilegieudstedelse blev et vigtigt redskab i den erhvervsokonomiske politik i det 17. og 18. århundrede. Men også udstedelsen af en raskke sasrlove, de såkaldte politiforordninger, udgjorde et vigtigt styringsredskab inden for nasringsliv og industri. Man kan muligvis se oprettelsen af nye kollegier sombjerg- eller kommercekollegierne somet synligt udtryk for, at kongernes kamp for at manifestere deres regalerettigheder var lykkedes. Endvidere synes denne udbygning af em- ’’ Hans Maier, Die Ältere deutsche Staats- und Verwaltungslehre. Die Polizeiwissenschaft als Forschungsaufgabe, 1980, s 84—97 og 152 tt. Claes Peterson, Peter the Great’s Administrative and judicial Reforms, Rättshistorisk Bibliotek 1979, bd. 29, s. 356 ff. og 368 ff.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=