58 over krig og fred, retten til at udna^vne embedsmiend, retten til at vajre overste dommer og benådningsretten, montretten, beskatningsretten og retten til undersåtternes lydighed. Arnisa:us opererede med de store og de små regaler, hvoraf den lovgivende magt, valg af embedsma^nd, domsret i overste instans, ret over religion og kirkevjesen samt montret og våbenmagt horte blandt de store, mens beskatningsretten sammen med de ovrige fiskale rettigheder horte blandt de mindre regaler. De fyrstelige rettigheder eller majestxtsrettigheder, der var af interesse i forbindelse med statssuccessionerne mellem Danmark og Sverige, var is,vr retten som overste dommende myndighed, d.v.s. retten til at organisere domstolsva^- senet, herunder instansfolgen, og retten til at udna:vne og afskedige kgl. betjente, d.v.s. retten til at organisere förvaltningen, samt retten til at opkrasve told, skat, afgifter m.v. Den svenske kongemagt succederede i disse rettigheder, og der gjordes meget hurtigt brug af dem i praksis. I en vis modstrid hermed står imidlertid traktatens bestemmelse om befolkningens ret til at blive ved den gamle lov og ret samt privilegier og friheder. Der var tale om et både-og: hojhedsrettigheder i henseende til organisering og regulering af domstolsva:senet på den ene side, og sasrprivilegier med hensyn til, hvilken ret de påga^ldende domstole - også i appelinstansen - skulle la;:gge til grund på den anden. 1.4. Kameralisme og merkantilisme Fra sidste halvdel af 1600-tallet glider mange forvaltningsopgaver vxk fra de gamle centrale kamre og over til nye aktive kollegier. De nye forvaltningsorganer varetager en raskke planljegnings- og kontrolopgaver samt enkeltsagsbehandling, der ikke har karakter af retsafgorelser. De deltager ofte i lovforberedelse, selv omde klassiske kancellier fortsat typisk havde en sarrlig kompetence i lovgivningssporgsmål. Kollegierne tildeles hver sine sagsområder. De fungerer som sideordnede og typisk ligevasrdige organer og normalt med direkte referat til kongen. De tilkvgges oprindelig jurisdiktionskompetence inden for deres saglige ansvarsområde, ligesom tilfasldet er for lokaladministrative enheder. Kollegierne kommer til at bestå af et vist antal beslutningstagende embedsm^end somledere og af en raskke underordnede sagsbehandlende embedsmxnd. Selv omkollegiets styrende embedsmjend får den faktiske besluttende myndighed, krasves normalt majesta:- tens tiltr^eden ved alle vigtigere afgorelser, herunder f.eks. ved tildeling af privilegier eller monopolbegunstigelser. Der bestod dog nxppe noget sted i Europa nogen central forvaltningsorganisation, der var i stand til at styre den samlede förvaltning helt ned til de lokale embeder. Lokale myndigheder og adel fastholdt la:nge en stierk stilling på det lokale plan. Med til at svxkke det tidligere centralstyre var også, at de forskellige kamre og kollegier som hovedregel ikke styredes af et fasllesorgan, men i nogen grad handlede selvstjendigt og på tvarrs af hinanden. Alligevel onskede fyrs-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=