57 Ebbe Hertzberg mente,^ at det omvendt var mangelen pcå en tilstrxkkelig st^erk centralmagt, der i Sverige havde fremkaldt en gennemårhundreder varende »lovforvirring«, Indtil den stxrke Carl XI som absolut hersker kunne sxtte lovvxrket i gang. Både i Danmark og andre europxiske absolutistiske stater efterfulgtes forfatningsxndringer fra et stxnderdomineret til et absolutistisk styre af bestrxbelser på at opbygge en effektiv centralforvaltning, at oprette fxlles overordnede domstole, der dels var et led i kongemagtens centraliseringsbestrxbelser, dels forlobere for xndret lovgivning ud fra retsenhedsbestrxbelser. I Danmark indfortes enevxlden i oktober 1660 som en reaktion på krigene med Sverige, på tabet af store landområder, driftige byer og rige godser samt på de ret ydmygende fredstraktater af 1658 og 1660. Danmark var blevet meget fattigere og havde tilmed lidt uhyre tab på grund af den svenske hxrs odelxggelser og plyndringer, ligesom udgifterne til krigene havde tappet landet for nxsten alle ressourcer. Ved enevoldsarveregeringsakten 10. januar 1661 tilsluttede rigsrådet og stxndernes reprxsentanter sig, at Frederik 111 fik fuld arveret til Danmark og Norge, at han fik alle jura majestatis, absolut regering og alle regalia, og overlod det til kongen selv at bestemme regeringens indrettelse, arvesuccession samt formynderregering. Hvad kongen således måtte bestemme, skulle vxre en fundamentallov. Denne fundamentallov fulgte i 1665 under navn af Kongeloven. Hojesteret oprettedes allerede 14. februar 1661 — godt en måned efter suverxnitetsakten. Den de facto-suverxnitet, somden svenske rigsdag i 1680, 1682 og 1693 indrommede den svenske konge, kan ikke sammenlignes med den, somtilkom den dansk-norske monark efter suverxnitetsakten 1661. De svenske stxnder gav aldrig helt slip princippet om, at kongen var bundet af Sveriges lov, og at de havde en vis andel i lovgivningsmagten, ligesom Carl XI fortsat indkaldte stxnderne på rigsdagen.'° Vigtigt for udviklingen af majestxts- og suverxnitetsbegrebet i Europa blev Jean Bodins store arbejde »Six livrés de la republique« fra 1576. En anden statsretstxnker, der også fik betydning for 1600-tallets statsfilosofi, var Henning Arnisxus, der udgav vxrket »De jure majestatis« i 1610. Bodin udviklede sit suverxnitetsbegreb (majestas) ikke blot som en ydre uafhxngighed, men også som grundlag for det indre magtforhold. »Majestas« var »summa, perpetua, propria og legibus soluta«. Denne den hojeste ubundne magt medforte en rxkke majestxtsrettigheder eller regaler, som de kaldtes blandt tyske txnkere. Efter Arnisxus var der forskel på den personlige hersker og herskerstillingen, ligesommajestxtsrettighederne kunne hvile på forskellige hxnder." Efter Bodin omfattede majestxtsrettighederne den lovgivende magt, retten ^ De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg, Kobenhavn, 1890, s. 139. Hertzberg, a.st. s. 145 ff.; K]ell Å. Modeer, a.st. s. 323 ff. " Knud Fabrtcius, Kongeloven, I920''1971, s. 21-71 og 72-116.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=