55 svenskningsforsog. Kongen, Gustaf II Adolf, onskede et godt forhold til befolkningen og ville bl.a. ikke tvinge den til i alle tilfadde at vare henvist til hovrätten i Dorpat som appelinstans. Efter Sveriges indtraden i 30-års krigen mindskedes lysten yderligere til at irritere de erobrede baltiske områder. Endelig havde den svenske hojadel erhvervet godser og jord i de baltiske områder. De onskede at indtrade i den baltiske adels sarprivilegier, mens de på den anden side ikke var interesseret i, at den baltiske adel skulle få sade og stemme i rigsdagen.'* I Livland betod forsvenskningsforsogene ikke, at man i underinstanserne fulgte svensk lov og ret, bl.a. fordi de lokale embedsmand ikke forstod svensk. På det civil- og strafferetlige område fulgtes den lokale ret, dette var isar udtalt i kobstaderne, som kunne henvise til sarlige stadsprivilegier. Fra den svenske regerings side gjordes heller ingen alvorlige forsog på at tvinge domstolene til at folge svensk ret i perioden frem til ca. 1680. Men herefter indledte den svenske regering under Carl XFs Initiativ et mere bevidst arbejde frem mod retsenhed og uniformitet. Det er nappe nogen tilfaldighed, at man efter den vellykkede försvenskning i de tidligere danske territorier i 1683 allerede i 1686 nedsatte den store lovkommission, der netop havde somsigte at modernisere svensk ret og at skabe retsenhed i alle ngets områder.'’ Med Bromsebro-, Roskilde og Kobenhavnertrakterne havde försvenskningsproblematikken fået fornyet aktualitet. De afståede områders befolkning stod (bortset fra 0sel) såvel sprogligt som retligt Sverige narmere. Chancen for en heldigt gennemfort försvenskning var storre. Gotland, Jämtland og Härjedalen stod dog Sverige endnu narmere. Når man her straks indforte svensk ret, kan det siges ideologisk-politisk at vare i overensstemmelse med de aldre forestillinger omfuld inkorporering og fuld uniformitet, som blandt andre Johan Skytte reprasenterede. Men det skal dog bemarkes, at Danmark heller ikke havde gjort forbehold for disse områder i retning af beväring af dansk-norsk ret. Halland, Bohuslän og de skånske provinser samt 0sel kan derfor havdes politisk-ideologisk at vare blevet behandlet efter de moderate försvenskningsideer, som isar Axel Oxenstierna reprasenterede, nemlig at erobrede territorier skulle behandles somprovinser eller kolonier med egne love og privilegier. Men de gamle dansk-norske områder på det svenske fastland var samtidig sikret denne fortrinsstilling i traktaterne. De moderate ideologier må således have virket allerede under forhandlingerne i Roskilde og Kobenhavn, ligesomde beherskede politikken overfor de erhvervede områder indtil den skånske krig.^ Den styrkelse af kongemagten, som Karl XI opnåede, betod, at den ofte påtankte lovrevision omsider for alvor blev ivarksat ved nedsattelse af en lov- * Kjell Å. Modéer, a.st. s. 22-23. ^ Anna Christina Meurling, a.st. s. 210 tt. os; s. 274. * Jerker Rosén, Statsicdninj; ocli provinspolitik under Sveriges stormaktstid, i: Seandia, 1946, s. 249 ff.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=