Stig Jorgensen Inden vi går videre, kan det vaere nyttigt at opholde sig et ojeblik ved procesreglerne. Efter en nyere retsfilosofi indtager processystemet en central plads, idet procesreglerne indeholder forudsastningerne for, at et krav kan gennemfores, d.v.s. bindende konstateres og gennemtvinges ved retlige tvangsmidler. Rettigheder, som ikke kan gennemtvinges, er en retlig uting og kan ikke karakteriseres som egentlige rettigheder. Hvad man end måtte mene om denne förståelse af retsbegrebet, er det i hvert fald givet, at procesreglerne er af meget v^esentlig betydning for retsreglernes materielle side. Procesreglerne sxtter grxnserne for det mulige, og medens de naturligvis selv er afhjengige af deres tids retsopfattelse, vil de i sig selv sxtte en grxnse for realisationen af de eventuelle sociale og politiske formål. Når det f.eks. ovenfor er sagt, at skyldprincippets manglende udvikling i den middelalderlige erstatningsret skyldtes de ekonomiske og sociale forhold, må dette imidlertid forstås med det vxsentlige forbehold, som de procesretlige realiteter indebar. I den middelalderlige proces var afgorelsen ikke, som i vore dage, overladt til juridisk uddannede dommeres frie vurdering af faktiske og retlige kendsgerninger. Afgorelserne var efter visse primitive formelle regler overladt til oftest et kollektiv af Ixgmxnd, som traf deres afgorelser på grundlag af edsaflxggelse efter faste og stive formelle regler. Det er uden videre klart, at der ikke er plads for megen individuel provelse under disse procesforhold. Hertil kommer, at det synes at vxre et fxlles trxk ved alle primitive retssystemer, at en ret er afhxngig af eksistensen af en retsklage. Et sådant system er kasuistisk og konservativt og vil vxre en alvorlig hindring for anerkendelsen af almindelige regler. Det er da også et fxlles trxk i det romerske, det xldre engelske og det middelalderlige danske retssystem, at retten er af kasuistisk natur. I den romerske erstatningsret nåede man aldrig frem til formulering af en almindelig for alle livsforhold gxldende regel, og i de middelalderlige europxiske lovgivninger er det også karakteristisk, at reglerne giver bestemmelse om krxnkelse af visse bestemt afgrxnsede interesser, og kun for bestemt beskrevne former for krxnkelser heraf. De danske landskabslove indeholder f.eks. detaljerede regler om fysisk skade på person og om xreskrxnkelse, om brandstiftelse og om skade af husdyr, men iovrigt ikke nogen udforlige regler om beskadigelse af losore eller fast ejendomeller iovrigt —og af naturlige grunde — om interesser af mere möderne tilsnit.^ Der er nxppe nogen tvivl om, at - I retspraksis har man — i hvert fald i underretterne — kun sjceldent henvist til lovteksten; men det fremgår af realregistrene til de offentliggjorte samlinger af underretsdomme, at skadeserstatning for såvel tingsskade som personskade i begyndeisen af 1600årenc var nogct alment forekommende, se Sagregistre til henholdsvis Herlufsholm Birks Tingbog 1616—19 og 1630—33 (1979), Skast Herreds Tingboger 1636—1640 (1980) og Aasum Herreds Tingbog 1640—1648 (1982), udgivet af Landbohistorisk Selskab v/Ole Fenger, Carl Rise Hansen, Ebba Hjorth og John Kousgård Sorensen, ad 132. »skadegaeld» og 140 ff. »ansvarsbetingclser». I de fleste tilfxldc afgores sagerne ved aflxggelse af ed. 88
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=