86 StigJorgensen forste raskke et påvirkningsfxiiomen. En scerlig ejendommelighed er det, at den skandinaviske og engelske erstatningsret har gennemgået identiske forlob til trods for betydelige forskelle i procesformer og terminologi; i og for sig en yderligere bekrjeftelse på den fremsatte påstand. Bl.a. for erstatningsrettens vedkommende tyder en del på, at der til udviklingen i en kultur svarer en udvikling i retsreglerne, i hvert fald er det påfaldende, at den engelske og skandinaviske erstatningsret i vidt omfång uafharngigt af hinanden med 2000 års forsinkelse har gennemgået en udvikling svarende til den romerske. Siden midten af forrige århundrede har den engelske, som den skandinaviske, erstatningsret beva^get sig ad baner, som ikke er kendt i den romerske ret. Disse iagttagelser kan fore til antagelsen af, at der til forskellige stadier i den kulturelle udvikling svarer en bestemt ordning af de erstatningsretlige problemer. Skulle man på et meget generelt grundlag og uden videnskabelig ansvarlighed fremsastte en hypotese herom på grundlag af de forskellige produktionsformer, kunne man opstille folgende hypotese. Til et patriarkalsk nomade- eller krigersamfund, hvor stammen eller klanen spiller den afgorende rolle i samfundet, er gengceldelses- eller talionsprinclppet det grundlasggende for retshåndhxvelsen. I dette som i det folgende agrarsamfund er slzegten den bicrende samfundselement, og retsreglerne er noget, der berorer forholdet mellemdisse kollektive enheder, ligesom de ba^rende ideer i retshåndha:velsen er xrekrxnkelse og hxvn — en udvikling vi kender fra det gamle testamente og tyder på, at dette kompositionssystem har udviklet sig på grundlag af en de isländske sagaer. Den asldste af de skandinaviske landskabslove, den svenske västgötalagen, indeholder i sin indledning en forudsxtning om denne retshåndhasvelse hvllende på sléegtens private ha:vn. Allerede derigennem, at man som f.eks. i det gamle testamente har udformet talionsprincippet »lige for lige», har man anerkendt, at hjEvnen ikke sker og rammer i flasng; den sker i henhold til en hojere retfasrdighed —man har anerkendt et vist forhold mellem krxnkelsen og reaktionen. Man kan naturligvis give sig til at fantasere over et eventuelt tidligere lag i retsudvlklingen, produktionsteknisk, svarende til jxger- og samlerstadiet. Heromved man imldlertid ikke meget. Det karakteristiske for det folgende agrarsamfund skulle herefter vasre det såkaldte kompositionssystem. Dette er karakteriseret herved, at der til en given kramkelse svarer en bestemt bod i penge. Meget tyder på, at dette kompositionssystem har udviklet sig på grunrlag af en sa^dvanebestemt voldgiftspraksis. Retshåndhxvelsen er stadig overladt til slxgten, som endnu udgor et selvstxndigt kollektiv, eftersom der endnu ikke findes nogen organiseret fast samfundsmagt. Endnu er det ikke opstået nogen spaltning i straffe- og erstatningsret, og retshåndhxvelsen hviler udelukkende på et objektivt grundlag. Dette stadium afspejles dels i de forklassiske romerske retskilder, dels i de tidlige middelalderlige nordiske land-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=