RS 11

81 Selvmord i kultur- og retshistoriskbelysning rammer.^® Disse har ganske vist vxret uskarpe; men meningen har va:ret at give en skitseprxgct fremstilling af den kultur- og retshistoriske baggrund for en udvikling i den vesterlandske civilisation, der fojede stadig mere straf og spot til skade; kort sagt udviklingen fra oldtidens »frivillige dod» til vore dages »selvmord». Hovedvxgten har vxret lagt på forholdene i Danmark; men disse fojer sig tilsyneladende noje ind i et almindeligt, europxisk —og nordisk —monster på godt og, isxr, ondt. I »Sisyfos-myten» skriver Albert Camus: »Der eksisterer kun eet virkeligt filosofisk problem, og det er selvmordet. Afgorelsen af, om livet er eller ikke er vxrd at leve, er ensbetydende med en besvarelse af filosofiens fundamentale sporgsmål». Cam.us forkastede det absolutte nej. Men i filosofiens historie findes der drastiske forskelle i synet på selvodelxggelsen eller selvspildet, som de gamle love talte om. For psykiatrien kan selvmord vxre en sygdom, for teologien en dödssynd, og for samfundet kan selvmord Yxre en flugt, som tyder på foragt for menneskelige vxrdier, og som derfor har vxret genstand for hård fordommelse. Den mest private og mest personlige af alle menneskelige handlinger forstyrrer nemlig samfundet i dets grundvold. Dets umiddelbare selvforsvar ligger i en fordommelse af selvmordet. Samfundet og dets retsorden bygger på trangen til og behovet for ovcrlevelse. Txppet fjernes også under lov og ret, hvis vi ikke holder fast ved livet som et uvurderligt gode.'^^ Résumé Le suicide vu å la lumiére de la civilisation et de 1’histoire du droit Selon les éthologues la nécessité de la survie d’une tribu ou d’une société est un élément décisif en ce qui concerne le jugement porté par la religion et le droit sur le suicide. Vu sous cet angle la mort volontaire de certains individus peut étre nécessaire, voire méme louable. La reprobation générale du suicide faite par les juifs a eu une grande importance pour la civilisation occidentale. Alors que les Grecs et les Romains de I’Antiquite acceptaient et respectaient la mort volontaire, I’Eglise chretienne a hcrite et a consolide la reprobation juive du suicide, ce dont fait preuve la litterature du Moyen Age. Le desespoir, »desperatio», est å la base du suicide, sentiment éprouvé par quelqu’un qui repousse la grace et I’absolution, et par consequent considéré comme un péché mortel. Dans les sources nordiques les plus anciennes on reprouve le suicide s’il est synonyme de låcheté, le mot »lache» signifiant destine å mourlr. Cholslr la mort sera pourtant acceptable si Ton evite alnsi I’humillation commlse par un ennemi superieur en force. Le Christianisme modlfie tout: le suicide est toujours un péché Dcr kan herom gcnerclt hcnvises til Hans Adserballe: Frihedsberovclse og tvang I psykiatrien (1977), sa:rlig kap. IX: Sclvmordsrisiko og frihcdsbcrovcise. Grundlaget for denne artikel er et foredrag holdt i Jydsk medicinhistorisk Selskab 1 Arhus d. 18H-1980.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=