Ole Fencer (i § 309) en raskke forordninger, yngre end Danske Lov, således de ovenna^vnte af 16/10-1697 om grove mordercs straf, den dertil horende af 7/2-1749, forordningen af 18/12-1767 om straf for delinkventer, som for at miste livet ombringer andre, og endelig den af 0rsted foreslåede og udformede forordning af 4/10-1833 om de forbrydelser, hvorved andre angribes på liv og legeme. Århundreders fordommelse af dem, der »med vilje» tog deres eget liv, var hermed fjernet fra den danske lovgivning. For Islands vedkommende skete tilsvarende xndringer i 1869, i Sverige 1864. I Norge oph^evedes de i Christian V’s Norske Lov fra 1687 indeholdte regler om sel vmord, der ganskc svarede til Danske Lovs, somnxvnt allerede i 1842. Herefter er selvmord i de nordiske lande ikke Ixngere noget storre retligt problem. Strafbart er herefter alene hjcelp til selvmord, dansk straffelov 1866 § 196, Straffelov 1930 § 239: »Den, som drxber en anden efter dennes bestemte begasring, straffes med fxngsel indtil 3 år eller med hxfte ikke under 60 dage». Betragtningen bag denne regel er den specielle, at retten til livet ikke ophorer, fordi der samtykkes i at miste livet. Men fordi selvmord og forsog derpå er fjernet fra området for det strafbare, er hermed ikke sagt, at selvmord ikke stadig er genstand for en stxrk negativ vurdering i vore dages samfund. Alene anvendelsen af betegnelsen »selvmord» og »selvmorder» i dagligsproget indicerer dette. Og mindelser om tidligere tiders omsorg for, at sigtede personer ikke ved selvmord skal unddrage sig retsforfolgning, og et eventuelt strafansvar eksisterer stadig i den danske retsplejelov, eller rettere i praksis vedrorende denne lovs § 780, stk. 1, litra a, hvorefter faren for den sigtedes unddragelse af retsforfolgning og straf begrunder vareta:gtsfxngsling. Men herudover bruges loven om sindssyge personers hospitalsophold af 13/41938 som hjemmel for tvangsindlxggelse og tvangstilbageholdelse af formodet suicidalfarlige patienter. Denne lov er for tiden genstand for et revisionsarbejde. Flvad angår samspillet imellem disse to sxt af regler er der fornylig rejst kritik af den praksis, man har opbygget omkring anvendelsen af retsplejelovens § 780.^^ Det gores gxldende, at selvmordsrisiko ikke direkte er omfattet af ordlyden i § 780, stk. 1, litra a, der taler om unddragelse og udeblivelse, og at man bor advare imod analogislutnlnger, isxr på varetxgtsfxngslingens område. Uden at tage udgangspunkt i etisk betonede betragtninger om individets suverxne ret til at bestemme over sit eget iiv, gores det gxldende, at man må betjene sig af de almindelige regler om adgang til at forhindre selvmord. Disse og andre aktuelle problemer vedrorende selvmord i den gxldende ret falder dog uden for de her opstillede 80 Hans Gammeltolfc-Hansen i »Juristen'» 1973, s. 61—68: Flugtfarc og selvmordsrisiko.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=