Selvmord i kultur- og retshistorisk belysning afhugget. Efter henrettelsen skulle hoved og hånd sattes på en stage, og kroppen licgges på stejle. Om begravelsen tales ikke. Den 7/2-1749 blev området for den kvalificerede dodsstraf udvidet, og den 18/12-1767 mätte man —efter forslag og udkast af Henrik Stampe —endelig tage konsekvensen af den erkendelse, at der fandtes »slige melankoliske og tungsindede Mennesker, der dog ikke kunne anses at v^ere berovede Forstandens Brug», men som kunne forove forsietlige mord på uskyldige born og andre uden mindste anledning. Inspiration hertil kunne Stampe hente i Sverige, hvor et kgl. brev af 24 4-1754 ska:rpede straffen for »mord av ledsnad att leva», lovrigt tilskyndedes Stampe af Christian VIEs värme interesse for denne lovgivning. Da livsstraf ikke »synes saa aldeles at passe paa den Misdxder, der onsker sig Doden og er kjed af Livet», og da det er dem en straf at beholde det liv, de er kede af, så cendres dödsstraffen »til en daglig og vedvarende Straf, Lidelse og Forhaanelse, som efter Misdxderens Gemyts Beskaffenhed og Txnkemaade eragtes mere bekvem til at opnaa Straffens Kensigt, nemlig, Vores kjxre og tro Undersaatters Sikkerhed og Rolighed». Efter kagstrygning og brzendemiErkning bestod den daglige straf i det allerstxrkeste og härdeste arbejde, for mxndenes vedkommende i rasphuset, for kvindernes i tugthuset. Morderen skulle årligt på dagen for mordet fores til gerningsstedet og piskes, og skulle, når doden indtraf, af natmandens folk fores til retterstedet, hvor hovedet og en hånd blev afhugget og sat på en stage og kroppen anbragt på stejle.^*’ Når der således netop i oplysningstiden indfortes en ra^kke barbariske straffe, skete det som nxvnt, fordi man troede, at når blot straffene blev strenge nok, ville de afskrxkke fraforbrydelse. Selv da man i Kriminallovskommissionen af 1800 diskuterede ophccvelse af forordningens gentagne pinsler, blev disse kraftigt forsvaret af generalprokuror Chr. Colbjornsen: forordningen var en af kongens viseste love, der i sin tid havde gjort epoke i Europa. At den fare den havde for oje ikke var ophort viste de hyppige selvmord.Det må dog tilfojes, at Colbjornsen onskede at afskaffe straffen for selvmord (uxrlig begravelse og forbrydelse af hovedlod).^- I lobet af det 18. århundrede vandt de naturretlige tanker stor udbredelse blandt danske jurister. I de naturretlige vxrker opregnedes —som hos Holberg — individets rettigheder og pligter. Blandt de sidste regnedes ikke blot med pligter over for staten og over for andre mennesker, men også med et menneskes pligter imod sig selv. Herom skriver juristen Lauritz Norregaard i »Forelxsninger over den Danske og Norske Private Ret», 75 Fr. Stuckenberg: F^ngselsva;senet i Danmark 1742—1839, Kbh. 1896, s. 102 ff. og s. 116. Trocls G. Jorgensen: Strejflys over Eneva:ldens Retsliv, Kbh. 1949, s. 97. Stig luul: Den gamle danske strafferet og dens udvikling i tiden efter ca. 1800. I: Kampen mod forbrydelsen, Bd. I, Kbh. 1951, s. 21.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=