Ole Fencer 72 Lafte kommer mig for, ligesom dens, der forsv^rger at dantse, efter at han har mistet begge sine Been».“^ Storre genklang vakte oplysningstidens franske filosoffer, således Montesquieu, der i 1720 i Lettres Persanes (nr. 76) diskuterer statens ret til borgernes liv. Denne linie fortsattes af Voltaire og den italienske straffcretsforfatter Marquis Beccaria, der i vasrket Dei delitti e delle pene (§ 32) fra 1764 — der udkom på dansk i 1796 — roser Marcus Aurelius’ ovenfor citerede lov, som han kalder menneskekjerlig. Han kritiserer, at man betragter selvmord som en xrelos handling og fordommer, at man straffer sonnen, fordi han har mistet sin fader, og enken, fordi hendes mand er blevet hende frarovet. »Desforuden bliver den dodes formue konfiskeret, hvilket er det samme som at rove fcedrende arvegods fra de levende, hvilke tilhore det». Beccaria vil dog ikke dermed holde en forsvarstale for en handling, som lovene fordommer. Herom skriver han (citeret efter den danske udgave): »Det er et meget urigtigt Foregivende, at hverken det gamle Testamente, eller Evangeliet forbyder Selvmord, da Budet, du skal ikke slaae ihiel, ganske rigtig har sin Hentydning paa Selvmord, og at overtrxde dette Bud, er uimodstrideligen Synd. Gud har egentligen giort Mennesket til Vogter, men ikke til Herre over sit Liv, og han ville, at samme skulle taale alle Slags Lidelser, som uomgiengeligen ere forbundne med Livet; Lidelser som meget ofte blive forstorrede af Indbildningen, og som i det mindste ikke vedvare i deres Heftighed. Havde han ikke givet et saadant Forbud, at Mennesket ikke maatte tage Livet af sig selv, hvor ofte vilde det da ikke hxnde sig, at Menneskene drxbte sig selv, for et virkeligt lille men ihenseende til en vis Stilling stort Onde, hvilket de efter en kort Tids Forlob vilde finde alt for utilstrxkkeligt til at bevxge dem til Fortvivlelse og Selvmord.» Selvom adskillige skribenter — også af naturretlig observans — stadig forsvarede lovens vanxrende behandling af selvmordere og konfiskationen af deres formue, såvel som straffen over dem, der forsogte selvmord, så skete der fra slutningen af det 18. århundrede en xndring i synet på disse forhold —og dermed en splittelse imellem kirkelig og verdslig opfattelse. Blandt tyske jurister fortjener Carl Georg v. Wächter at nxvnes, fordi han gjorde opmxrksompå det fejlagtige i den gxngse opfattelse, hvorefter selvmord skulle vxre en forbrydelse i tysk-romersk ret. I Preussen blev selvmordsforsog straffrit i 1796, og efter udstedelsen af den bayriske straffelovbog (1813) forsvinder efterhånden strafvirkningerne af det fuldbyrdede selvmord överalt, i England dog forst i 1882 (her bevaredes straffen for selvmordsforsog indtil the Suicide-Act af 1961). Ludvig Holberg: Vasrker i tolv Bind, ved F. J. Billeskov Jansen, Kbh. 1969, Bd. 1, s. 87—88.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=